TV: Et straffesparksmål helt hen i skoven

Et træ henover fodboldbanen førte til et yderst uheldigt dømt straffespark. Se klippet i artiklen

TV-klippet ovenover viser en af den slags kendelser, som man næppe kommer til at se igen. Overhovedet.

Et træ, der breder sig ind over banen får uheldig indflydelse på kampen og snyder kampens dommer.

Se også: TV: Årets dummeste selvmål?

I en lokal argentinsk ligakamp spillede San Lorenzo mod Libertad de Charata tidligere på ugen. Udeholdet førte på det tidspunkt 3-1, og var godt på vej mod en sejr, da et træ og kampens dommer gav de Charata en ekstra hjælpende hånd - eller gren om man vil.

Selvom det ikke er ekstremt tydeligt at se på videoen, så bekræfter lokale argentinske medier hændelsen, ligesom også hjemmeholdets uforstående spillere bakker op om dette:

Efter et skud på overliggeren fra Libertad ryger bolden over mål, rammer træet der hænger stort set lige over målet, men dog udenfor banen, hvorpå bolden springer tilbage i spil. San Lorenzos forsvarsspiller samlede bolden op og forventede naturligvis et målspark ovenpå skuddet over mål.

Intl. fodbold - 15. feb. 2012 - kl. 14:46 Vanvid: Fodboldspiller slået omkuld af sten

Men kampens dommer havde en anden mening. Han havde tilsyneladende ikke set, at bolden fik 'hjælp' af træet på sin vej tilbage ind på banen, så han dømte straffespark for 'hands', og det spark omsatte udeholdet sikkert til en ny scoring.

Kampen endte med en 5-2-sejr til Libertad de Charata .Mon ikke hjemmeholdet fremover vil sørge for at få klippet træerne ned i en passende længde...

0 kommentarer
Vis kommentarer