'Der var et stærkt fjendskab mellem klubberne'

De to hold der var involveret i gårsdagens tragedie er kendt for at have et meget anstrengt forhold til hinanden, fortæller danske ambassadør i Egypten

Alt var kaos (Foto: AP)
Alt var kaos (Foto: AP)

Alt var kaos i den egyptiske by Port Said igår, da en fodboldkamp mellem Al-Masry og Al-Ahli endte i voldsomme uroligheder, hvor 74 mennesker foreløbigt har mistet livet og over 1000 er blevet såret.

Mens fodboldforbundet har suspenderet alle kampe i ligaen på ubestemt tid, forsøger man at finde ud af, hvorfor det skete. Spekulationerne går blandt andet på, at det er militæret, der har opildnet til urolighederne.

Intl. fodbold - 2. feb. 2012 - kl. 08:27 Fodboldvolden var militærets hævn

- Der er spekulationer i egyptiske medier om, at urolighederne kan være iscenesat for at destabilisere samfundet, så militæret kan fastholde magten, fortæller Katrine Nielsen, kommunikationsrådgiver og tidligere kommunikationschef i Dansk-Egyptisk Dialogcenter til Ritzau.

- Men fodbolden betyder rigtig meget i Egypten, og det er her, man traditionelt har fået afløb for følelser og frustrationer af fattigdom og undertrykkelse. Det kan være hooligans, der har fået frit løb, forklarer Katrine Nielsen

Politiet og militærets passivitet under balladen igår møder stor kritik, men den danske ambassadør i Egypten, Christian Hoppe, mener ikke, at der foreløbig er noget, der tyder på, at volden er iscenesat af hæren.

- Der er et meget stærkt fjendskab mellem de to hold. Indtil videre er der intet konkret, der tyder på, at urolighederne er iscenesat. Hvis der senere kommer beviser, må vi forholde os til det, siger Christian Hoppe.

(Foto: AP) Intl. fodbold - 1. feb. 2012 - kl. 21:35 'Den største katastrofe i fodboldhistorien'

Al-Ahly har meldt ud, at de vil afholde en stor demonstration i Egyptens hovedstad Cairo i dag, og i det afrikanske land frygter man, at der igen vil opstå uro under demonstrationen.

- Nu må vi se, hvad det fører til. Om der kommer nye uroligheder, og om det viser sig, at der ligger en sammensværgelse bag, siger ambassadøren.

Egyptens militær har nedsat en undersøgelsesudvalg, der skal undersøge de blodige begivenheder, fortæller Ritzau.

74 fodboldfans og en politimand blev dræbt under optøjerne i aftes. (Foto: AP) Intl. fodbold - 2. feb. 2012 - kl. 07:32 Egypten: Nu går jagten ind på de skyldige

0 kommentarer
Vis kommentarer