Annonce:
Annonce:

Messi vandt duellen

Neymar og Santos var chanceløse, da Lionel Messi og FC Barcelona knuste brasilianerne 4-0 i VM-finalen for klubhold

Lionel Messi overstrålede fuldstændig stjerneskuddet Neymar i VM-finalen. (Foto: AP)
Lionel Messi overstrålede fuldstændig stjerneskuddet Neymar i VM-finalen. (Foto: AP)
Annonce:
Følg Fodbold

Hvis søndagens VM-finale for klubhold var en duel mellem Neymar og Lionel Messi om positionen som verdens bedste fodboldspiller, så er verden stadig den samme som i går.

For Messi og FC Barcelona var flyvende mod brasilianske Santos, der trods stjerner som Ganso, Elano og den voldsomt hypede Neymar, aldrig blev andet end en flok hunde i et catalansk spil kegler.

4-0 lød sejrscifrene for verdens bedste fodboldhold, der igen kan lade sig kåre som verdensmestre.

Finalen blev en aldeles ensidig forestilling, der groft sagt var blottet for enhver form for spænding, fordi Santos-spillerne stort set aldrig fik fat i den lille runde, der som så mange gange før konstant var på Barcelona-fødder.

Det kunne være blevet 1-0 efter 13 minutter, men det lykkedes Santos-keeper Rafael at redde skuddet fra Lionel Messi.

Annonce:

Messi stadig øverst
Fire minutter senere kunne målmanden dog kun sprælle forgæves, da den lille argentiner koldt løftede bolden i nettet.

Siden var det kun et spørgsmål om sejrens størrelse, og Xavi fordoblede føringen midtvejs i halvlegen.

Inden pausen blev det også 3-0, da Cesc Fabregas kunne heade bolden i nettet fra tæt hold efter et større bombardement af Santos-målet.

Efter pausen trillede catalanerne sejren hjem, mens Neymar ikke fik mange muligheder for at vise det store talent, han uomtvisteligt er i besiddelse af.

Kort før tid slog Messi så sejren - og sin stjernestatus - fast, da han udnyttede en stikning fra Daniel Alves til at runde Rafael og sende kampens fjerde scoring i netmaskerne.

Så hverken FC Barcelona eller den klejne argentiner behøver at være nervøse.

De troner fortsat øverst på fodboldtoppen.

Kampen om tredjepladsen blev vundet af de asiatiske mestre Al Sadd, som besejrede japanske Kashiwa Reysol 5-3 efter straffesparkskonkurrence.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Svulster og skandaler trives i tavshed
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: