FIFA-boss færdig pga. korruptionsanklager

Den magtfulde vicepræsident i Fifa, Jack Warner, trækker sig fra posten efter korruptionsskandale

Sepp Blatter mister sin vicepræsident (Foto: Itar-tass)
Sepp Blatter mister sin vicepræsident (Foto: Itar-tass)

Den betændte korruptionssag i fodboldens verdensorgan, FIFA, får nu én af forbundets topfigurer til at trække sig.

Det drejer sig om vicepræsidenten, Jack Warner, der mandag har meddelt FIFA, at han er færdig på posten.

- FIFA beklager begivenhederne, der har ført til hr. Warners beslutning, skriver forbundet i en meddelelse.

Den seneste tid har da også været særdeles begivenhedsrig i fodboldforbundet - det har ikke været for de positive sager.

Se også: FIFA slikker sårene

Skandalen begyndte at rulle efter et møde mellem de caribiske fodboldforbund i maj. Her skulle Jack Warner havde tilbudt 40.000 dollar (godt 200.000 kroner) til ledere af de nationale forbund for deres stemmer ved det efterfølgende Fifa-præsidentvalg.

Stemmerne skulle falde på præsidentkandidaten Mohamed Bin Hammam, der sammen med Warner efterfølgende blev suspenderet fra deres FIFA-poster som følge af beskyldningerne.

Mohamed Bin Hammam valgte herefter at trække sit kandidatur tilbage, så den siddende præsident, Sepp Blatter, uden modstand kunne sikre sig endnu en periode på posten.

Nu er det altså Jack Warners tur til at drage konsekvensen af korruptionsanklagerne.

Læs: Maradona om FIFA-top: I er dinosaurer

- Hr. Warner forlader FIFA efter eget valg efter næsten 30 års tjeneste, skriver FIFA på sin hjemmeside.

Warners beslutning betyder, at den undersøgelse, som FIFAs etiske komité har indledt af korruptionsanklagerne mod Warner, bliver droppet, meddeler forbundet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere