Fattige føler sig snydt af Ronaldo

Zinedine Zidane og Ronaldo spillede velgørenhedskamp for fattige i Marokko, der så til gengæld var ude af stand til at købe billetter

Ronaldo ligner en mand, der stadig har et stykke vej tilbage fra showbold til elitebold. (Foto: AP)
Ronaldo ligner en mand, der stadig har et stykke vej tilbage fra showbold til elitebold. (Foto: AP)

Kamp mod fattigdom.

Det er sloganet for Zinedine Zidanes og Ronaldos tilbagevendende velgørenhedskampe, og det har hidtil været gode historier, der har fulgt i de to herrers fodspor.

En af de tidligere kampe indspillede således 4,5 millioner kroner, der blev investeret i et teater i Rio de Janeiro og et drikkevandsanlæg i Sri Lanka.

Men efter den seneste kamp mellem Zidane og Ronaldo og deres hold bestående af andre professionelle er der også kritik af arrangementet.

Kampen blev spillet i går i Fez i Marokko, og der var kun solgt halvdelen af billetterne.

- Det er en kamp mod fattigdom, men de fattige kunne ikke betale for en billet, sagde en af de skuffede fattige, 16-årige Majd, ifølge fodboldmagasinet, Kicker.

De dyreste billetter kostede 670 kroner, mens de billigste lå på 35 kroner.

Til gengæld fik man 11 mål for pengene, da Ronaldos hold vandt 6-5 over Zidane og co.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere