Så meget tjener spillerne i MLS

Spillerforeningen i den amerikanske liga har offentliggjort lønningerne i alle klubber. Beckham tjener mere end dobbelt så meget som hele resten af holdet

David Beckham fører lønningslisten i MLS. Han er garanteret mere end 38 millioner kroner om året. Det er mere end dobbelt så meget som hele resten af truppen. (Foto: AP)
David Beckham fører lønningslisten i MLS. Han er garanteret mere end 38 millioner kroner om året. Det er mere end dobbelt så meget som hele resten af truppen. (Foto: AP)

Der har ikke været mange hemmeligheder omkring David Beckhams løn i den amerikanske klub Los Angeles Galaxy. Fodboldikonet er den mest omtalte og bedst lønnede i den amerikanske liga.

Til gengæld er det måske mere overraskende, at han rent faktisk tjener mere end dobbelt så meget som hele resten af førsteholdet i klubben.

Det afslører den komplette oversigt over lønningerne i MLS, som turneringens spillerforening (MLS Players Union) har offentliggjort.

Den viser, at Beckham har en basisløn på 5,5 mio. dollar, men i praksis er der tale om 6,5 mio. dollar - ca. 39 millioner danske kroner - på grund af garanterede bonusaftaler. Lønnen kan blive endnu større afhængig af individuelle bonusaftaler, der er afhængig af blandt andet sportslige resultater.

Mens Beckhams garanterede løn lyder på 6,5 mio. dollar, så kan hele resten af truppen mønstre en samlet indtægt på 2,68 mio. dollar.

Otte af holdkammeraterne har en årsindtægt på 12.900 dollar - svarende til 76.700 danske kroner.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere