Europa forsvinder for Laudrup

Næste års UEFA Cup forsvinder i horisonten for Michael Laudrups Spartak, som søndag tabte Moskva-derbyet mod Lokomotiv

Michael Laudrup måtte indkassere et nederlag. (Foto: AP)
Michael Laudrup måtte indkassere et nederlag. (Foto: AP)

Spartak Moskva afslørede endnu engang, at holdets effektivitet i front er total mangelfuld.

Trods klart overvægt i spillet efter pausen måtte Laudrup og co. indkassere et 0-1 nederlag i Moskva-derbyet mod Lokomotiv.

Kampen igennem præsterede Spartak kun at tilspille sig to regulære målchancer og de blev begge brændt.

Spillet var skidt før pausen - utallige bolde blev tabt, og da Lokomotiv-spillerne var påpasselige i forsvaret og fightede om hver bold, var det retfærdigt nok, at Lokomotiv var i front på mål af David Mujeri, som efter seks minutters spil udnyttede et koks i Spartas forsvar.

Med nederlaget er Laudrup og Spartaks chance for at komme med i UEFA Cup’en næste efterår mikroskopiske. Der mangler kun to kampe, så skal der hentes succes i resten af året skal det være i den nuværende UEFA Cup, hvor der resterer to kampe, mod hollandske Nijmegen og Tottenham.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere