Laudrup-emne død efter blindtarmsbetændelse

Ecuadorianske Christian Benitez døde mandag på hospital i Qatar

Christian Benitez døde mandag på et hospital i Qatar. (Foto: Photoshot)
Christian Benitez døde mandag på et hospital i Qatar. (Foto: Photoshot)

Fodboldmiljøet i sydamerikanske Ecuador er i sorg efter mandagens triste nyhed om Christian Benitez' dødsfald på et hospital i Qatar.

Benitez, der blandt andet havde en fortid i Premier League med Birmingham - og for nylig blev sat i forbindelse med Michael Laudrups Swansea, skiftede for nylig til Qatar-klubben El Jaish, og det var i den arabiske stat, at han mistede livet.

Den 27-årige ecuadorianske landsholdsprofil blev indlagt for noget så banalt som en omgang blindtarmsbetændelse. Men noget gik tilsyneladende helt galt, og mandag døde Benitez på grund af åndedrætsproblemer.

Se også: Nu vil Swansea have Benitez

Christian Benitz indledte karrieren hos Quito-klubben El Nacional, hvor det blev til 29 scoringer.

Siden fulgte en sæson med Birmingham, hvor det blev til tre mål og 30 kampe, inden turen gik til Mexico og Club America.

For nylig gik turen så til Qatar, hvor historien om Christian Benitez altså fik en sørgelig afslutning.

0 kommentarer
Vis kommentarer