Ny triumf for Lippi - asiatisk CL-vinder

Den italienske trænerlegende førte Guangzhou til tops i den asiatiske Champions League

Han har vundet VM, Champions League, en håndfuld italienske mesterskaber og er blevet kåret til verdens bedste træner.

Og nu er Marcello Lippi i Kina i gang med at føje en stribe yderligere titler til sit cv som træner for Guangzhou Evergrande, som han lørdag førte til den ultimative asiatiske klubtriumf som vinder af den asiatiske udgave af Champions League.

Efter to mesterskaber og en pokaltitel med Guangzhou sikrede kineserne sig med 1-1 på hjemmebane mod FC Seoul titlen efter at have spillet 2-2 på udebane mod sydkoreanerne.

Guangzhou vinder efter 3-3 samlet dermed på reglen om flest scorede udebanemål - og dermed bliver Lippi den første træner til at vinde Champions League i både Asien og Europa, hvor han vandt med Juventus i 1996.

Se også: Sven-Göran Eriksson: Jeg skulle afløse Ferguson i 2002

Den 24-årige brasilianer Elkeson bragte kineserne foran 13 minutter efter pausen, da han elegant tog bolden med sig og satte den i nettet fra kanten af feltet, men montenegrineren Dejan Damjanovic udlignede blot fire minutter senere efter en lidt tilfældigt opstået chance på kanten af feltet og dermed skabte fornyet spænding i opgøret.

Begge målscorere har vist sig som målfarlige angribere i kinesiske fodbold. Elkeson scorede sit sjette Champions League-mål i denne sæson, og den tidligere Vitoria og Botafogo-angriber er noteret for 25 mål i 29 kampe for Guangzhou, mens Damjanovic scorede sit syvende CL-mål i denne sæson gennem fem sæsoner i FC Seoul ifølge Wikipedia er noteret for 116 mål i 190 kampe.

Det er første gang siden Liaoning Whowin FC i 1991, at et kinesisk hold bliver kåret til asiatisk mester i klubfodbold.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere