England for bløde til at vinde VM

- Problemet med engelske spillere er, at de er vokset op på akademier, hvor alt er kommet for let til dem, provokerer Alexis Sanchez før Chiles venskabskamp på Wembley

Hvis Alexis Sanchez bliver udsat for et par robuste tacklinger, når Chile fredag spiller venskabskamp mod England på Wembley, behøver han ikke lede så længe efter årsagen.

Barcelona-stjernen er nemlig i den grad ude med riven overfor sine kommende modstandere, som han reelt betragter som en flok bløde søm, der er helt uden chance for at opnå noget stort i denne fodboldverden.

- Vi er et meget mere robust hold end England, siger han til Daily Express.

- Problemet for dem er, at alt er kommet så let til dem. Spillerne har gået på akademier hos storklubberne, siden de var 10-11 år gamle, og alt blev ordnet for dem.

- I den alder var jeg nødt til at vaske biler for at for få råd til et par fodboldstøvler, fortæller Chiles store navn og tilføjer:

- Hvis jeg ikke havde klaret den, så havde jeg arbejdet på en byggeplads 15 timer om dagen og stadig ikke have nok til at leve for.

Se også: Sánchez sikrer kneben Barcelona-sejr

Af samme grund anser han ikke England som udfordrer til VM-titlen næste år i Brasilien.

- Dem tror jeg ikke på. De har nogle gode spillere men har formentlig ikke niveau til at slå de bedste hold.

- Generelt tror jeg, det bliver svært for hold, der ikke kommer fra Sydamerika, men hvis to hold har en chance, er det Tyskland og Spanien. Deres hold er exceptionelle.

- Vi tror selv på, at Chile har en chance. Vi er ikke helt på hjemmebane, men vi har fordel af at spille i Sydamerika. Vi skal ikke først tilpasse os forholdene, siger Alexis Sanchez.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere