TV: Strandstjerne laver en Zlatan

Ved turneringen VM for klubhold blev der i kampen mellem brasilianske Corinthians og uruguayske Peñarol scoret et gudemål

Strandfodbold har altid været kendt for vilde trick og fantastiske mål.

Corinthians-stjernen Anderson slog til med et mål i absolut Zlatan-klasse, da hans brasilianske klub mødte Peñarol fra Uruguay ved VM for klubhold i strandfodbold.

Se også: Utrolige Zlatan: Får guldbold for ottende gang

Med et fantastisk saksepark afgjorde Anderson kampen, der endte med en brasiliansk 4-3-sejr.

- Jeg fik bolden i venstre hjørne og lagde den op til et saksespark og bankede den op i hjørnet, sagde matchvinderen til brasilianske medier efter kampen.

Turneringen foregår på den legendariske strand Copacabana i Rio de Janeiro i Brasilien.

Blandt deltagerne er hold som AC Milan, FC Barcelona og brasilianske Flamengo.

Finalen spilles 17. november. Russiske Lokomotiv Moskva er forsvarende mestre.

Du kan se det fantastiske mål foroven.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere