Nu taler Zidan: Jeg skal ikke i fængsel

Den tidligere AB- og FCM-profil Mohamed Zidan afviser, at han skal tilbringe seks år i egyptisk fængsel

Det er efterhånden længe siden, at Mohamed Zidan terroriserede Superliga-forsvarerne med sine elegante driblinger.

Men torsdag satte egypteren sig tungt på overskrifterne i de danske medier, da en egyptisk avis meddelte, at den tidligere AB- og FCM-angriber angiveligt var blevet idømt seks års fængsel for at betale med dækningsløse checks.

Se også: Tidligere superligastjerne seks år i fængsel

Nu tager Zidan selv bladet fra munden og fastslår, at hele sagen beror på en misforståelse.

- Jeg har i danske og udenlandske medier læst, at jeg er idømt seks års fængsel i Egypten for betaling med dækningsløse checks. Men det beror på en stor misforståelse. Og vi har nu fået opklaret misforståelsen mellem mig og byggefirmaet, så retsafgørelsen trækkes tilbage, forklarer han i en pressemeddelelse til danske medier.



- Sagen er endt i retten uden mit vidende. Men jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, der ikke ønsker at betale for noget, jeg ikke får. Den misforståelse er nu ryddet af vejen – og i dag glæder jeg mig bare til at modtage det hus, jeg blev lovet i 2010. Jeg forstår selvfølgelig, at jeg som en kendt fodboldspiller trækker store overskrifter – og journalister skal passe deres arbejde – men denne her sag er en storm i et glas vand, fastslår Mohamed Zidan, der i dag bor i Abu Dhabi med sin hustru og søn, hvor han er på kontrakt hos Bani Yas frem til 2014.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere