Genk vil forlænge med dansker

Genk har en klausul på at forlænge Brian Hamalainens kontrakt med yderligere to år, og den venter Hamalainen-lejren, at de vil bruge

Brian Hamalainen har stor succes i belgisk fodbold og kan se frem til en kontraktforlængelse med Genk. Her ses han under en optræden for Lyngby tidligere i karrieren. (Arkivfoto: Ernst van Norde)
Brian Hamalainen har stor succes i belgisk fodbold og kan se frem til en kontraktforlængelse med Genk. Her ses han under en optræden for Lyngby tidligere i karrieren. (Arkivfoto: Ernst van Norde)

Da Genk i sommeren 2012 hentede den danske venstre back Brian Hamalainen i Zulte-Waregem, lavede de en to-årig kontrakt og fik en klausul på at forlænge aftalen med yderligere to år.

Den første kontrakt står foran udløb til sommer, og selv om Hamalainen er reserve for Derick Tshimanga, forventer den danske lejr, at belgierne benytter sig af klausulen.

Se også: Jimmy Nielsen: MLS-mesterskab større end AaB-guld

- Vi er løbende i god dialog med Genk, og vi forventer, at de tager den klausul og forlænger aftalen, for de er rigtig glade for at have ham. Vi forventer, at han også spiller i Genk efter sommerferien, siger Brian Hamalainens agent Michael Stensgaard til tipsbladet.dk.

Hamalainen spillede 28 kampe for Zulte-Waregem i sin første sæson i den bedste belgiske række, og det fik altså Genk til at købe ham fri. Hamalainen spillede 15 ligakampe i den første sæson, men har i denne sæson blot fået én ligakamp, to kvalifikationskampe til Europa League-gruppespillet og en pokalkamp.

Se også: Platini vil erstatte gule kort med 'straffeboks'

Venstre backen spillede for Lyngby, før han drog til Belgien.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer