Milan-keeper efter svinestreg: Vi kender jo Christian Poulsen ...

Christian Poulsen er ikke blevet mere populær i Italien, efter han i midtugen trak en udvisning til Riccardo Montolivo

Christian Poulsen fik en hård medfart i Milano. (Foto: AP)
Christian Poulsen fik en hård medfart i Milano. (Foto: AP)

Christian Poulsen har gjort sig upopulær blandt udeholdets fans mange gange i sin karriere, og i midtugen gjorde danskeren det atter, da Ajax Amsterdam gæstede AC Milan i en afgørende kamp i Champions League.

I 1. halvleg trak han et rødt kort til Milan-anfører Riccardo Montolivo, der tacklede danskeren svinsk helt ude ved sidelinjen.

De fleste neutrale iagttagere var efterfølgende enige om, at udvisningen var god nok, men i Milano følte man sig snydt, og det gør man stadig, selv om pulsen er faldet. Og italienerne skyder skylden på Christian Poulsen, der aldrig har haft en stor stjerne i støvlelandet.

TV: Montolivo får rødt - se svinestreg på Poulsen

- Vi kender jo alle Christian Poulsen og den måde, han spiller på. Vi var nødt til at være opmærksomme, siger målmand Christian Abbiati.

Udvisningen til Riccardo Montolivo betyder, at han misser begge Milans kampe i ottendedelsfinalen i Champions League. Opgøret mellem Milan og Ajax endte 0-0.

0 kommentarer
Vis kommentarer