Maradona: Ronaldo har fortjent Ballon d'Or

Diego Maradona mener, at Cristiano Ronaldo har fortjent Ballon d'Or, og han går dermed imod landsmanden Lionel Messi, der også er blandt de tre finalister

Diego Maradona foretrækker Cristiano Ronaldo frem for landsmanden Lionel Messi. (Foto: Mikkel Berg Pedersen)
Diego Maradona foretrækker Cristiano Ronaldo frem for landsmanden Lionel Messi. (Foto: Mikkel Berg Pedersen)

Cristiano Ronaldo, Lionel Messi eller Franck Ribery.

De tre Ballon d'Or-finalister deler vandene forud for overrækkelsen af den ærefulde titel som verdens bedste fodboldspiller den 13. januar i Zürich. En af tidernes bedste fodboldspiller Diego Maradona har nu også valgt side, og han peger overraskende nok ikke på sin landsmand Lionel Messi, men på dennes evige rival Cristiano Ronaldo.

Se også: Ballon d'Or: Messi, Ronaldo og Ribery i top tre

- Cristiano Ronaldo fortjener Ballon d'Or. Messi har været for meget skadet i år, sagde Maradona på en pressekonference i Algeriet i forbindelse med overrækkelsen af titlen som Årets Spiller i det afrikanske land.

Se også: Tysk landstræner boykotter Ballon d'Or

Lionel Messi har vundet Balln d'Or de sidste fire år, mens Cristiano Ronaldo har vundet den en enkelt gang. Det var i 2008.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer