Bayern finaleklar efter kineser-klask

Bayern München er klar til finalen i VM for klub efter en sikker 3-0 sejr over kinesiske Guangzhou Evergrande.

Bayern Münchens sejr var aldrig i fare. (Foto: Matthias Schrader/AP)
Bayern Münchens sejr var aldrig i fare. (Foto: Matthias Schrader/AP)

Bayern München er klar til finalen i VM for klubhold. 

Pep Guardiolas leverede tirsdag en suveræn opvisning i semfinalen mod de asiatiske mestre Guangzhou Evergrande, der blev spillet på marokkansk grund.

Tyskerne vandt således 3-0, men sejren blev reelt sikret allerede i før pausen, hvor holdet var foran 2-0.

Bayern dominerede fra kampens start, men havde indledningsvis svært ved at nedbryde den kinesiske forsvarsmur. Thiago havde således et skud på stolpen efter 17 minutter. 

Træværket fortsatte med at stå i vejen, da Toni Kroos bragede bolden på overliggeren efter 25 minutter.

Men efter 40 minutter kunne kineserne ikke længere holde Guardiolas gutter væk. Først var Thiago tæt på blive kampens første målscorer, men på returen viste Franck Ribery koldblodighed nok til at bringe Bayern i front, med et skud fra en spids vinkel.

Se også: Guardiola: Vi skal vinde VM for klubhold

Mandzukic havde kort efter en pæn mulighed for at fordoble føringen, men da muligheden atter opstod to minutter før tid, kunne kroaten let heade FC Bayern et stort skridt nærmere finalen.

Mario Götze udbyggede føringen kort efter pausen, hvor han med et brag af et skud passerede den kinesiske keeper. 

Siden satte Bayern München autopiloten på, men det betød ikke, at chancerne holdt op med at komme. Mario Götze havde således flere muligheder for at blive dobbelt målscorer. 

Det endte dog uden flere mål, og dermed er Bayern klar til at møde vinderne af onsdagens semifinalekamp mellem marokkanske Raja Casablanca brasilianske Atlético Mineiro. Finalen spilles den 21. december i Marrakesh i Marokko.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer