Messi: Ronaldo er en værdig vinder

Lionel Messi accepterede, at Cristiano Ronaldo blev kåret som verdens bedste fodboldspiller i 2013

Årets hold udtaget af FIFA: Forreste række fra venstre: Daniel Alves, Barcelona , Thiago Silva, Paris Saint-Germain, Sergio Ramos, Real Madrid, Philipp Lahm, Bayern Munich, Manuel Neuer, Bayern Munich, bagerste række fra venstre: Lionel Messi, Barcelona, Zlatan Ibrahimovic, Paris Saint-Germain, Cristiano Ronaldo, Real Madrid, Franck Ribery, Bayern Munich og Xavi Hernandez, Barcelona. (Foto: AP)

Afstemningen om Fifas guldbold, Ballon d'Or, blev et yderst tæt kapløb mellem Cristiano Ronaldo, Lionel Messi og Franck Ribery, som i sidste ende faldt ud til Ronaldos fordel.

Det var første gang siden 2008, at hæderen som verdens bedste fodboldspiller ikke tilfaldt Lionel Messi, men det accepterede argentineren efterfølgende.

- Jeg vil gerne ønske Cristiano tillykke, fordi han er en værdig vinder. Jeg har ikke andet at sige. Det var et godt år for os alle (Ronaldo, Messi og Ribery), og det er derfor, vi er her. Jeg har ingen klager eller undskyldninger, siger Messi efter mandagens kåring i Zürich.

Også Messi brasilianske holdkammerat i Barcelona Neymar hyldede Ronaldo.

- Alle spillere ved, hvor svært det er at vinde priser, særligt en så stor som denne. Jeg håbede på Messi, men de tog en god beslutning. Ronaldo er også et idol for mig. Tillykke til Ronaldo, siger Neymar.

Den brasilianske landstræner Luiz Felipe Scolari, der tidligere har haft ansvaret for Ronaldo og Portugals landshold, havde også kun rosende ord til overs for vinderen.

- Jeg synes virkelig, at det er fortjent, ikke bare på grund af i år, men for alt det arbejde, Cristiano Ronaldo har gjort i så mange år. Han har arbejdet hårdt for at blive bedre år efter år. Han er fantastisk.

0 kommentarer
Vis kommentarer