Han vil være FIFA-præsident - og indføre orange kort

Fifa-præsidentkandidaten Jerome Champagne vil indføre 'orange kort', altså to- eller tre-minutters udvisninger i fodbold, hvis han kommer til magten

Jerome Champagne er parat med store ændringer i moderne fodbold. (Foto: AP)
Jerome Champagne er parat med store ændringer i moderne fodbold. (Foto: AP)

Fifas næste præsident kan meget vel blive den 55-årige franskmand Jerome Champagne, og hvis det bliver tilfældet, kan vi vente os nogle store ændringer i reglerne.

Blandt hans mærkesager er nemlig at indføre såkaldte 'orange kort'. En straf, der gives til en spiller, som får sin anden advarsel på kort tid. I stedet for at blive smidt ud i resten af kampen, vil spilleren blive sendt til afkøling i 2-3 minutter, skriver BBC.

Ribéry med stikpille til Ronaldo: Du vandt intet i 2013

Champagne vil desuden indføre en regel om at kun holdenes anførere må brokke sig til dommerne over kendelser, fordi han er træt af at se en kødrand af spillere stille sig op og diskutere med manden med fløjten, hver gang der dømmes imod dem.

Der er præsidentvalg i 2015, og det er slet ikke utænkeligt, at den anderledes tænkende franskmand bliver den nye magtens mand i international fodbold.

UEFA-boss skuffet: Den forkerte vinder

Han var den nuværende præsident Sepp Blatters højre hånd fra 1999 til 2010, og har siden arbejdet med at promovere fodbold i usikre områder som Kosovo. Desuden er han populær mange steder, og har allerede fået legenden Pele's officielle støtte.

- Jeg kan ikke holde mig væk fra en debat, der er så vigtig for fodboldens fremtid, og derfor støtter jeg Jerome Champagne og hans visioner, udtaler Pele.

Landstrænere klager: FIFA har svindlet med Ballon d'Or

Champagne selv er dog ikke helt sikker på, at vil lykkes ham at få flest stemmer til valget, der afholdes i Zürich i juni 2015. 77-årige Sepp Blatter har nemlig endnu meldt ud, om han genopstiller, og hvis han gør det, tror Champagne ikke, han kan hamle noget op.

- Det tror jeg ikke, han er en mand med relevans, lyder det korte svar.