Frank Arnesen rykker østpå

Den tidligere danske landsholdsspiller skal være sportschef i Metalist Kharkiv

Frank Arnesen bliver sportsdirektør i Metalist Kharkiv. (Foto: Ernst van Norde)
Frank Arnesen bliver sportsdirektør i Metalist Kharkiv. (Foto: Ernst van Norde)

Han kommer vidt omkring, den gode Frank Arnesen.

Torsdag meddeler ukrainske Metalist Kharkiv højest overraskende, at man har ansat den tidligere danske landsholdsspiller som sportschef. Han begynder i jobbet allerede 1. februar.

Lerby og Arnesen optaget i Hall of Fame

- Klubbens præsident, Sergiy Kurchenko, har gentagne gange fastslået, at han er parat til at forstærke Metalist med medarbejdere i verdensklasse. Og vi håber, at Frank Arnesens ankomst vil bidrage med ny erfaring og hjælpe holdet til bedre resultater, siger vicepræsident Sergiy Volik til klubbens hjemmeside.

Frank Arnesen, der har skrevet under på en to et halvt år lang kontrakt, glæder sig til den nye opgave.

Arnesen: Drogba var chefen

- Jeg er glad for at komme til Metalist, og takker præsident Sergiy Kurchenko for muligheden. Han har en meget ambitiøs plan, og jeg er sikker på, at klubben med denne ejer har en stor fremtid. Vores mål er at blive nummer et i ligaen - og at præstere værdigt i Champions League. Jeg er sikker på, at vi sammen vil skabe nye sejre og opnå store resultater, siger Arnesen.

Arnesen får gyldent håndtryk til 10 mio. kr.

Frank Arnesen, der har en fortid som direktør i PSV Eindhoven og sportsdirektør i Tottenham, Chelsea og HSV, afløser Yevgen Krasnikov, der måtte forlade posten efter en sag om matchfixing tilbage i 2008. En sag, der sidste år kostede pladsen i Champions League.

Metalist Kharkiv indtager andenpladsen i Ukraines Premier League - fem point efter Shakhtar Donetsk.