TV: Arnesens gamle fans kølle-tævede folk

Tilhængerne af Frank Arnesens tidligere klub, Metalist Kharkiv, gik amok og sendte folk på hospitalet i weekenden

Flere mennesker måtte behandles i gaderne, mens andre måtte på hospitalet, da fodboldbøller fra Metalist Kharkiv gik amok. (Foto: RIA/Anton Kruglov)
Flere mennesker måtte behandles i gaderne, mens andre måtte på hospitalet, da fodboldbøller fra Metalist Kharkiv gik amok. (Foto: RIA/Anton Kruglov)

Det var vist nok meget godt, at Frank Arnesen forlod Metalist Kharkiv.

I hvert fald viste klubbens fans inden kampen søndag mod Dnipro, at de ikke hører til verdens bedste.

På en af byens centrale pladser samledes op mod 5000 hooligans, der iført masker raserede byen og gik amok på 300 demonstranter, der demonstrerede mod regeringen i Kiev.

Se også: Arnesen klar til nyt fodboldjob

De nationalt bevidste fodbold-fans havde samlet dig for at marchere mod fodboldstadion, der ligger tre km væk, men da de stødte ind i den anden demonstration gik det galt.

Bevæbnet med køller uddelte de tæv, og det rapporteredes, at i alt 14 personer - heraf to betjente - måtte på hospitalet

På ovenstående video kan man knap et minut inde se, hvordan en mand bliver tævet ret voldsomt af de blodtørstige fodboldtilhængere.

Se også: Frank Arnesen siger op i ukrainsk klub

Den blodtørst formåede de også at overføre til spillerne fra Metalist Kharkiv, der slog Dnipro 2-1 og dermed avancerede til tredjepladsen - seks point efter Dnipro og ni point efter Shakhtar Donetsk, der begge har en kamp mere.

Der resterer fem spillerunder i den ukrainske Premier League.

0 kommentarer
Vis kommentarer