Beckham bliver kinesisk fodbold-ambassadør

Det engelske fodboldikon David Beckham er som den første blevet udnævnt som ambassadør for kinesisk fodbold.

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Kina har fået David Beckham som fodbold-ambassadør.

Det er meningen, at det engelske fodboldikon skal redde det dårlige image, som kinesisk fodbold har fået efter en række matchfixing-sager.

- Jeg er beæret over at blive spurgt til en sådan vigtig rolle i denne spændende periode for kinesisk fodbold, siger Beckham i en pressemeddelelse fra agentfirmaet IMG.

- Jeg glæder mig til at promovere verdens største sport til de kinesiske sportsfans, da jeg med egne øjne har set den voksende interesse for fodbold i Kina.

- Dette er en fantastisk sport, som inspirerer folk i hele verden, og som bringer familier sammen, så jeg ser frem til at introducere sporten til flere fans, siger Beckham, som i dag spiller i franske Paris Saint-Germain.

Verden fik for alvor øje på kinesisk fodbold, da de to angribere Nicolas Anelka og Didier Drogba skiftede fra Chelsea til kinesisk fodbold sidste år.

Begge spillere er dog tilbage i europæisk fodbold igen. Anelka er i italienske Juventus, mens Drogba er i Galatasaray i Tyrkiet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere