Junker i scorings-stime

Mads Junker scorede for tredje kamp i træk for Mechelen

Mads Junker og Mechelen er kommet ind i en god stime. (Arkivfoto: AP/Frank Augstein)
Mads Junker og Mechelen er kommet ind i en god stime. (Arkivfoto: AP/Frank Augstein)

Den tidligere landsholdsspiller Mads Junker kom for tredje kamp i træk på scoringstavlen for sin belgiske klub Mechelen, da de lørdag aften vandt 2-0 på udebane over Lierse.

Den 31-årige angriber bragte gæsterne foran i det 12. minut, mens Steven De Petter slog sejren fast midt i anden halvleg. Begge spillere har nu scoret fire gange i sæsonen for Mechelen, mens danske NIcklas Pedersen fortsat er holdets topscorer med ti mål.

Pedersen sad dog over med en lårskade, mens Thomas Enevoldsen fik en lille halv times tid på banen.

Mechelen har nu vundet seks af de syv seneste kampe og er kravlet op på en syvendeplads i Jupiler League.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere