Smilene er fortsat brede i FC København oven på onsdagens uventede triumf mod Manchester United. Klubbens største enkeltstående resultat, men ikke det største øjeblik i dansk klubfodbolds Europa Cup-historie, hvis man skal tro ekstrabladet.dk's læsere.
Vi bad vores læsere vælge mellem fem af de største bedrifter, og mere end halvdelen af de omkring 50.000 afgivne stemmer tilfaldt OB's sejr over Real Madrid på Santiago Bernabeu i tredje runde af UEFA Cup'en i sæsonen 1994/95.
Fynboernes vandt 2-0 på scoringer af Ulrik Pedersen og Morten Bisgaard og vandt dermed en samlet sejr på 4-3.
En sensation af de helt store. Real Madrid blev samme sæson spansk mester og led undervejs kun tre nederlag på eget græs. Et i ligaen, et i pokalturneringen og så altså til OB i UEFA Cup'en.
OB røg efterfølgende ud til Parma i kvartfinalerne med sammenlagt 0-1.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.