Ronaldo dropper Ballon d’Or-kåring

Cristiano Ronaldo har angiveligt besluttet sig for ikke at møde op til prisuddelingen i Zürich

Cristiano Ronaldo sprudler for både klub- og landshold i øjeblikket. Her ses han efter endnu en scoring for Real Madrid i klubbens seneste ligakamp, hvor Real Sociedad blev slået 5-1. (Foto: AP)
Cristiano Ronaldo sprudler for både klub- og landshold i øjeblikket. Her ses han efter endnu en scoring for Real Madrid i klubbens seneste ligakamp, hvor Real Sociedad blev slået 5-1. (Foto: AP)

Han nævnes flere steder som den største favorit til at tage titlen. End ikke Lionel Messi menes at have bedre chancer for at snuppe den fornemme pris.

Det handler om Cristiano Ronaldo, og det handler Ballon d’Or. Hæderen som verdens bedste fodboldspiller. Men i løbet af de seneste uger har fortællingen taget en dristig drejning.

Nu synes det således mest af alt at handle om et eventuelt fravær af en fornærmet portugiser.

Se også: Real Madrid raser mod Blatter

Sådan er den aktuelle situation. Cristiano Ronaldo er utilfreds over, at præsidenten for FIFA, Sepp Blatter, for få uger siden bekendtgjorde, at han foretræk Lionel Messi og Franck Ribéry på bekostning af den portugisiske stjerne, hvis han skulle vælge mellem de tre formodede favoritter til titlen.

Det medførte ramaskrig i Real.Madrid-lejren, hvor både Pepé, Sergio Ramos og klubbens manager, Carlo Ancelotti, siden har ytret sig i negative vendinger om udmeldingen. Sidstnævnte beskrev blandt andet udtalelsen fra FIFA-præsidenten som respektløs.

Se også: Ramos i Ballon d'Or-krig: Ronaldo bedre end Messi

Hovedpersonen selv har også taget affære i sagen. Både via Twitter og Facebook har Ronaldo ytret sig sarkastisk om den aldrende præsident for det internationale fodboldforbund, og den aktuelle Champions League- og La Liga-topscorer så taget endnu kontroversielt valg.

Cristiano Ronaldo har således valgt at boykotte kåringen, der finder sted i Zürich den 13. januar næste år. Rygterne om et fravær fra portugiserens side har floreret de seneste dage, men nu skriver AS, at der skulle være hold i historierne.

Se også: Sarkastisk Ronaldo bider efter FIFA

Den tidligere United-profil har besluttet sig for ikke at møde op til det store gallashow i Schweiz.

Fredag aften forsøgte det portugisiske medie, O Jogo, at få en kommentar til sagen, efter Ronaldo havde sænket Sverige med sin scoring til slutresultatet 1-0. Her var matchvinderen imidlertid knap så meddelsom om fremtiden på den front.

Se også: Blatter undskylder Ronaldo-udtalelse

- Ærlig talt. Det spiller ingen rolle, om jeg får guldbolden eller ej. Det, der motiverer mig, er at hjælpe mit hold, som jeg gjorde i dag (i går,red.). Jeg håber, at jeg også kan hjælpe til på tirsdag, siger Ronaldo til O Jogo.

Cristiano Ronaldo har vundet den fornemme pris en enkelt gang tidligere i karrieren. Det skete i 2008, hvor han tog titlen efter et fremragende år for Manchester United.

Se Ronaldo heade Portugal til sejrSe Ronaldos flyvende hovedstødsmål fra kampen mod Sverige

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere