Lang næse til Landon Donovan

LA Galaxy vil ikke lade Landon Donovan tage til Everton på en lejeaftale for tredje gang i karrieren, mens den amerikanske liga ligger stille

Foto: AP/Rick Bowmer
Foto: AP/Rick Bowmer

Tredje gang er lykkens gang i eventyr, men for Landon Donovan bliver der ikke noget tredje ophold i Everton. Det eventyr har amerikanerens klub, LA Galaxy, skrevet om.

MLS-klubbens træner, Bruce Arena, vil hverken lade Donovan eller Robbie Keane tage til europæisk fodbold som lejesvende, mens den amerikanske liga ligger stiller hen over vinteren.

- Vores spillere skal ingen steder. Selvom vi snakker om, at pausen er for lang, så kan Omar Gonzalez (der har været sat i forbindelse med flere tyske klubber, red.) og Landon Donovan tage med det amerikanske landshold på træningslejr i januar, siger LA Galaxy-træneren ifølge Sky Sports.

Se også: TV: Kongekasse af eks-FCK'er i Premier League

- Spillerne har haft et usædvanligt hårdt år, især Robbie Keane og Omar med deres forpligtelser for deres landshold. De har spillet i 11 måneder i træk, og de har brug for at slappe af. De skal være klar til at komme tilbage til LA, så vi kan være konkurrencedygtige lige fra starten af sæsonen.

Landon Donovan var udlejet til Everton i 2010 og 2012, mens Robbie Keane var lejesvend i Aston Villa to måneder sidste år.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer