Slatten Peter Utaka sat på transferlisten

En uskarp Peter Utaka er havnet på salgslisten i Kina, hvor hans arbejdsgiver Beijing Guoan er stærkt utilfredse med hans præstationer

Den tidligere Superliga-topscorer Peter Utaka skal efter alt at dømme finde sig en ny klub denne sommer. Hans kinesiske klub Beijing Guoan vil ikke længere have nigerianeren, der er havnet i en ond målkrise.

Peter Utaka kom til Beijing Guoan fra Dalian Aerbin sidste sommer og leverede med det samme varen for sin kinesiske klub med syv scoringer i sine første 12 kampe. Men siden har han næsten ikke scoret.



Se også: OB bekræfter: Har solgt Utaka til Kina

I hele 2014 er det blot blevet til en enkelt ligascoring for Peter Utaka, og den faldt i sidste måned mod Hangzhou. Det er langt fra nok til at tilfredsstille Beijing Guoan, der købte ham i dyre domme. Af samme årsag er han blevet sat på transferlisten, skriver allnigeriasoccer.com.

30-årige Peter Utaka har halvandet år tilbage af sin kontrakt med den kinesiske hovedstadsklub.

0 kommentarer
Vis kommentarer