John Arne Riise skifter til Cypern

Apoel Nicosia har sikret sig den norske back John Arne Riise, som får nummer seks i klubben.

John Arne Riise tørner i denne sæson ud for Apoel Nicosia, der slog AaB ud af Champions League. (Foto: AP)
John Arne Riise tørner i denne sæson ud for Apoel Nicosia, der slog AaB ud af Champions League. (Foto: AP)

AaB's banemænd fra Champions League-kvalifikationen har hentet et prominent navn til klubben.

Således er John Arne Riise ny spiller hos den cypriotiske klub, bekræfter Apoel Nicosia på deres hjemmeside.

Riise huskes måske bedst af mange for hans tid i Liverpool, hvor han spillede 234 kampe. Nordmanden har derudover spillet 73 kampe i Champions League, og det er derfor en bundrutineret spiller, som Apoel Nicosia har fået fingrene i.

Se også: Afslører i ny bog: Derfor angreb jeg Riise med golfkølle

John Arne Riise ser også frem til udfordringen på Cypern:

- Jeg glæder mig til et nyt kapitel, og det at de spiller i Champions League og kæmper med om mesterskabet på Cypern, gør det bare mere spændende, fortæller Riise.

John Arne Riise fylder senere på året 34, og er den norske landsholdsspiller, der har spillet flest landskampe med 110 kampe i nationaldragten.

Husk, at du kan følge Ekstra Bladets livedækning af transfervinduets lukning her.

0 kommentarer
Vis kommentarer