FIFA er klar med banebrydende transfer-forslag

Det skal ifølge FIFA være forbudt for alle andre end klubberne at eje transferrettigheder til fodboldspillere

Lukas Hradecky er tidligere blevet handlet som del af et playersponsorat. (Fot: Jens Dresling)
Lukas Hradecky er tidligere blevet handlet som del af et playersponsorat. (Fot: Jens Dresling)

Fremover skal fodboldspillere udelukkende være ejet af klubberne og ikke af udenforstående pengemænd eller firmaer.

Sådan lyder meldingen fra det internationale fodboldforbund, FIFA, efter fredagens møde i organisationens eksekutivkomité, hvor der bliver lagt op til at forbyde playersponsorater - de såkaldt third-party ownerships.

Se også: Udskældt FIFA-boss bekræfter: Klar til ny periode

- Vi tog en beslutning om, at third-party ownership skal forbydes, men de kan ikke afskaffes omgående, så der vil være en overgangsperiode, siger FiIFAs præsident, Sepp Blatter, ifølge nyhedsbureauet Reuters på en pressekonference.

Beslutningen kommer efter pres fra det europæiske fodboldforbund UEFA, der har slået fast, at det selv vil forbyde third-party ownership, uanset om FIFA ville være med eller ej.

Se også: Undersøger vil have Qatar-rapport offentliggjort

Den slags konstruktioner, hvor virksomheder eller personer helt eller delvist ejer rettighederne til spillere er udbredt i Sydamerika, men findes også i Europa. Også flere danske klubber har tidligere solgt ejerskabet til spillerne til pengemænd.

Det var blandt andet sådan, at Brøndby finansierede købene af Lukas Hradecky, Martin Ørnskov og Michael Almebäck, da spillerne kom til Vestegnen forrige år. Efter en kapitaltilførsel valgte klubben dog sidenhen at købe samtlige rettigheder tilbage.

0 kommentarer
Vis kommentarer