Bål og brand: Sådan modtager man en fodboldstjerne

Fenerbahces fans gav den vanen tro fuld gas, da deres nyindkøbte stjerne landede på tyrkisk grund

Fest i Istanbul søndag, da Robin van Persie landede. (Foto: AP)
Fest i Istanbul søndag, da Robin van Persie landede. (Foto: AP)

Nani oplevede det, Lukas Podolski oplevede det, og nu er turen kommet til Robin van Persie.

Listen over stjerner, der i denne sommer har gjort deres indtog i tyrkisk fodbold bliver længere og længere, og kutymen er bare helt fantastisk, når de lander.

Hundredvis af begejstrede, undskyld: ellevilde fans møder op for at tage imod med fontæner, røgbomber og slagsange, der ville få enhver superliga-familiefar til at løbe skrivende bort.

For Robin van Persie var det fantastisk og nærmest euforiserende. Hollænderen var et stort smil, da han steg af flyet i Sabhia Gökcen-lufthavnen i Tyrkiets største by, Istanbul. (En lufthavn der i øvrigt er opkaldt efter tyrkernes første kvindelige jagerpilot...)

En underskrevet aftale er ikke offentliggjort endnu, men det skulle være en formalitet. Van Persie og Fenerbahce er ifølge flere engelske medier blevet enige om en treårig aftale, der sikrer spilleren næsten to en halv millioner kroner om ugen.

Morgan Schneiderlin er blandt de væsentligste årsager til Southamptons succes i Premier League de seneste par sæsoner. (Foto: AP) Premier League Fransk stjerne består lægetjek hos United

En dybt berørt Casillas takkede i dag af i Real Madrid efter mere end to årtier. (Foto: AP) Spansk fodbold Grædende Real-legende: Derfor forlader jeg jer

Så sent som fredag meddelte Louis van Gaal dog modvilligt, at Manchester United da bestemt ikke havde solgt Van Persie.

Robin van Persie kom til United i 2012 efter otte sæsoner i Arsenal. Han scorede straks 30 mål i mesterskabssæsonen 2012-13, der skulle vise sig at være manager Alex Fergusons sidste. Siden er det gået ned ad bakke for den hollandske målmaskine, der dog i sommeren 2014 viste for Holland, at han kan levere varen på den største scene. Van Persie var blandt de bærende kræfter, da Holland spillede sig i semifinalen.

Mindre opmærksomhed har der i øvrigt været om brasilianske Josef de Souza, der også netop er kommet til Fenerbahce. Den 26-årige angriber skifter fra São Paulo...

Van Persie hamrer kasser ind for United

2 kommentarer
Vis kommentarer