Annonce:
Annonce:

Barca-boss: Håbede, Messi ville spille gratis

Barca-boss Joan Laporta elsker Lionel Messi for højt til at være vred over hans bortrejse og sender sin støtte efter pressede Ronald Koemann

Det var en tårevædet Messi, der sagde farvel til FC Barcelona i august.
Annonce:
Følg Fodbold

Barcelonas præsident Joan Laporta indrømmer nu i et interview, at han det meste af sommeren gik og håbede på, at Lionel Messis kærlighed til klubben var så stor, at han ville blive og spille gratis.

Den lille argentiners kontrakt udløb ved udgangen af juni, og der var længe forhandlinger i gang, mens det samtidig var en offentlig hemmelighed, at han ville drage til Paris Saint-Germain, hvis de ikke lykkedes.

Sådan endte det også efter et tårevædet pressemøde i Barcelona.

- Jeg elsker ham for højt til at være vred. Men vi nåede til et punkt, hvor vi kunne se, at det ikke ville lykkes, og der var skuffelse på begge sider, siger Laporta i et interview med RAC1, gengivet hos Marca.

- Der var pres på, fordi han havde et tilbud fra anden side, og han vidste godt, at han skulle til PSG, hvis han ikke blev.

Annonce:

- Han er stadig den bedste spiller nogensinde i Barcelona, og det må ikke glemmes. Jeg følte, at jeg gjorde det bedste for klubben, men håbede, at han ville sige, at han ville blive og spille gratis. Man kan bare ikke forvente den slags af en spiller på hans niveau, lyder det fra Joan Laporta og bedyrer, at hans forhold til Messi stadig er rigtig godt.

Joan Laporta og Lionel Messi fejrer en af mange triumfer, mesterskabet i sæsonen 2009-2010. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
Joan Laporta og Lionel Messi fejrer en af mange triumfer, mesterskabet i sæsonen 2009-2010. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix

Lige nu har han en hel del andet at se til. Udover de økonomiske problemer, halter Barca rent sportsligt, og forrest i skudlinjen står træner Ronald Koeman. Han får dog støtte af Laporta i samme interview.

- Han bliver, siger præsidenten.

- Vi har alle været lidt modløse over de uønskede ting, der er sket. Men efter at have talt med forskellige folk, er jeg kommet til den konklusion, at han fortjener lidt støtte.

Annonce:

- Han er en Barca-fan som alle vi andre, og han elsker klubben. Han besluttede at komme på et svært tidspunkt for klubben. Jeg spurgte ham, om han stolede på truppen, og det sagde han ja til med den tilføjelse, at han havde brug for tid på grund af de skadede spillere. 

Lionel Messi tog afsked med Barcelona på en tårevædet pressekonference. Foto: Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
Lionel Messi tog afsked med Barcelona på en tårevædet pressekonference. Foto: Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: