Beckham og Rooney chokerede over AGF-spillers død

En lang række stjernespillere giver udtryk for både chok og medfølelse efter at have hørt om kun 36-årige Liam Millers tragiske død

Både Beckham og Rooney har sendt sympati og varme afsted mod afdøde Liam Miller og hans familie. Foto: AP
Både Beckham og Rooney har sendt sympati og varme afsted mod afdøde Liam Miller og hans familie. Foto: AP

Det kan godt være, at Liam Miller ikke var nogen verdensstjerne.

Men den tidligere AGF- og Manchester United-spillers alt for tidlige død har alligevel sendt chokbølger rundt i den internationale fodboldverden, hvor også de helt store navne nu reagerer.

Såvel Wayne Rooney som David Beckham har nu meldt sig til listen over spillere, der er chokerede over Millers dødsfald på grund af kræft, kun 36 år gammel.

De to tidligere United-stjerner giver udtryk for chok og sender de varmeste tanker til hans venner og familie.

Rooney, som i dag optrådte for Everton, erklærede sig 'knust' over nyheden.

Our thoughts are with Liam’s family .. Rest In Peace @manchesterunited

Et opslag delt af David Beckham (@davidbeckham) den

Miller var noget af en fodboldnomade med ophold i adskillige klubber.

I foråret 2001 optrådte han i den danske superliga for AGF, som havde lejet ham i Celtic. I alt fik han 18 kampe for AGF, hvorefter han vendte tilbage til den skotske storklub.

Herfra tog Miller et skridt op, da han skiftede til Manchester United. Det blev dog blot til en håndfuld kampe for storholdet, som i en periode lejede ham ud til Leeds United.

John O'Shea, Wes Brown og nyansatte Liam Miller lufter deres nye United-trøjer i 2004. Foto: AP
John O'Shea, Wes Brown og nyansatte Liam Miller lufter deres nye United-trøjer i 2004. Foto: AP
 

Størst succes opnåede midtbanespilleren hos Sunderland, hvor han fra 2006 til 2009 nåede 57 kampe. I 2011 fortsatte han karrieren i den bedste australske liga. I 2016 sluttede han som spiller i USA.

Liam Miller spillede 21 kampe for Irlands landshold fra 2004 til 2009.

1 af 2 
2 af 2 Både Beckham og Rooney har sendt sympati og varme afsted mod afdøde Liam Miller og hans familie. Foto: AP
5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere