Beckhams lyserøde drøm

David Beckhams nye MLS-hold kommer til at spille i lyserødt på et lyserødt stadion i Miami

Beckhams drøm går snart i opfyldelse. Foto: Wilfredo Lee/AP/Ritzau Scanpix
Beckhams drøm går snart i opfyldelse. Foto: Wilfredo Lee/AP/Ritzau Scanpix

De lidt ældre fodboldelskere, der mener, at fodbold skal spilles i sorte støvler og med en rigtig læderbold mens farven lyserød hører hjemme i babyværelset, skal nok ikke tune ind på Inter Miami FC’s hjemmekampe fra 2022.

De kommer nemlig til at foregå i et orgie af – pink!

Det er klubejer David Beckham, der nu lever sin lyserøde drøm helt ud, før hans hold endelig debuterer i den nationale fodboldrække, MLS, om små seks uger.

Hans spillere vil være klædt i lyserøde trøjer, og stolerækkerne vil for de flestes vedkommende holde samme farve, mens et par formildende sædefarver i sort eller hvid vil stikke lidt ud på tribunerne, der får plads til 18.000 tilskuere.

Ikonet har selv givet de første smugkig indenfor via Instagram, hvor han har en bagatel af 60 millioner følgere. ’Drømmen bliver til virkelighed’, jubler han.

Han har sammen med andre investorer smidt næsten en halv milliard kroner i projektet, der har været undervejs, siden han i 2012 stoppede som aktiv i LA Galaxy efter fem sæsoner i klubben.

Fort Lauderdale Stadium, som til daglig huser amerikansk fodbold, dog vil være hjemmebanen, indtil Miami Freedom Park til godt 7,5 milliarder kroner står klar, skriver The Sun.

Det nye stadion vil også rumme hoteller, restauranter og en rooftopbar.

På den sportslige front satser David Beckham ifølge samme medie på at lave et scoop inden så længe ved enten at hente Edinson Cavani hos PSG, Luka Modric fra Real Madrid eller sågar Manchester Citys Sergio Aguero.

Der foreligger intet om, hvorvidt kontrakten i givet fald skal underskrives på lyserødt papir. 

Se også: PL-stjerne må sende mindreårig kæreste hjem

Se også: Forgudes af tyrkerne: De kalder mig kongen

Håndbold er kæmpestort i Danmark, hvor landsholdet traditionelt trækker millioner af tv-seere herhjemme. I USA er det helt anderledes. Foto: Lars Poulsen Håndbold - 4. feb. 2020 - kl. 10:38 Amerikanere håner håndbold

1 af 2 Bekchams tropper træner i deres lyserøde trøjer forud for premieren. Foto: Ritzau Scanpix
2 af 2 Beckhams drøm går snart i opfyldelse. Foto: Wilfredo Lee/AP/Ritzau Scanpix
11 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere