Bekræfter stjerne-slagsmål: - De var kede af det

Bayern München-træner Niko Kovac bekræftede fredag, at to af storklubbens stjerner var røget i totterne på hinanden

Den er god nok, siger Kovac. Børnene mistede besindelsen torsdag eftermiddag. Foto: Bernd Feil/Ritzau Scanpix
Den er god nok, siger Kovac. Børnene mistede besindelsen torsdag eftermiddag. Foto: Bernd Feil/Ritzau Scanpix

Der blev kastet med både skældsord og knytnæver, da Bayern München-stjernerne Robert Lewandowski og Kingsley Coman torsdag eftermiddag kom i slagsmål under en træning.

Se også: Kæmpe Bayern-drama: Stjerner i slagsmål

Bataljen blev flittigt omtalt i medierne torsdag, og nu har Bayern-træner Niko Kovac bekræftet historien.

På et pressemøde fredag fortalte den tidligere kroatiske landsholdsspiller, at de to kamphaner ganske rigtigt havde været i kamp med næverne, hvorefter der angiveligt skulle flere holdkammerater til, før det lykkedes at få dem til at stoppe.

- Der opstod et slagsmål mellem de to spillere, som også har været omtalt i medierne.

- Vi satte os sammen efter træningen, alle tre. De var kede af det, der var sket, og de undskyldte begge to deres opførsel.

- Ingen kommer til at få en bøde, for begge spillere var meget forstående, og det er utroligt vigtigt. Så sagen er lukket nu, og der vil ikke blive besvaret flere spørgsmål, sagde Kovac ifølge Goal.

Kingsley og Robert øver sig på at kigge flovt ned i jorden efter en kamp mod Wolfsburg i 2017. Foto: Bernd Feil/Ritzau Scanpix
Kingsley og Robert øver sig på at kigge flovt ned i jorden efter en kamp mod Wolfsburg i 2017. Foto: Bernd Feil/Ritzau Scanpix

Men selvom Kovac ikke forventer at høre mere til historien, så kunne noget tyde på, at Lewandowski generelt er en herre, som har svært ved at kontrollere temperamentet på træningsbanen.

I 2018 stødte forsvarsspilleren Mats Hummels sammen med polakken under træning, og i 2015 måtte Jérôme Boateng og den målfarlige angriber skilles ad af holdkammerater, efter ligeledes at være endt i et slagsmål.

Byern München møder søndag Dusseldorf i Bundesligaen - hvor de to kamphaner formentlig undgår bataljer - og hvor værterne har mulighed for at cementere den førsteplads, som de overtog fra Dortmund i forrige runde, da de tværede rivalerne ud med hele 5-0.

Se også: Grotesk halvleg: Danskere ydmyget af Bayern

Se også: Vildt målshow da Bayern kneb sig videre

Se også: Bedste dansker i 16 år: Yussuf overgår Brøndby-helt med vildt målshow

Se også: Bayern foran voldsom sommer: Vil handle som aldrig før!

1 kommentar
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere