Annonce:
Annonce:

Belastende beviser: Alves' DNA fundet i offeret

Sæd fra Dani Alves er fundet på flere ret afgørende steder, der kun bestyrker mistanken om den voldtægt han er fængslet og anklaget for

Der er kommet nye problemer for Dani Alves, som nu har ret belastende beviser imod sig i en sag om voldtægt. Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix
Der er kommet nye problemer for Dani Alves, som nu har ret belastende beviser imod sig i en sag om voldtægt. Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

Sagen mod Dani Alves har endnu engang taget en drejning - og endnu en gang er det ikke til fordel for fodboldstjernen.

Den tidligere Barcelona-profil er anklaget og fængslet for en voldtægt, han angiveligt begik mod en 23-årig kvinde på et toilet på en natklub i Barcelona umiddelbart før nytår.

Den brasilianske fodboldspiller har hævdet, at han ganske rigtigt var på natklubben, men at han kun havde frivillig oralsex med kvinden, der derimod hævder, at Alves efterfølgende begik fuldbyrdet voldtægt. Og nye oplysninger peger på, at hun har ret, og han lyver.

Ifølge avisen El Periódico udtog politiet sædprøver fra den 23-årige kvindes vagina, fra hendes trusser, fra hendes krop og fra gulvet på toilettet. Og det viser sig nu, at alle prøver matcher med Alves' DNA-profil.

Tidligere har Dani Alves ændret forklaring et par gange. I første omgang hævdede han, at han ikke kendte kvinden, men videoovervågning fra natklubben Sutton afslørede det modsatte. Og senere ændrede han forklaring til, at der var tale om oralsex - og at han havde fortiet oplysningen for at skjule det for sin hustru. Som nu har forladt ham.

De nye beviser betyder nu endegyldigt, at Alves ikke kan påregne at blive løsladt lige foreløbig fra fængslet Centre Penitenciari Brians 2. Hans forsvarer har ellers arbejdet for, at han mod at indlevere sit pas og få påsat en fodlænke kunne blive løsladt.

Dani Alves skal ud over udsigten til fængsel i op til 12 år også forholde sig til det erstatningskrav, hans nu tidligere mexicanske fodboldklub UNAM Pumas har rejst imod ham.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: