Bizart: Død dommer skulle dømme fodboldkamp

En dommer, der døde i januar, var denne weekend blevet sat til at skulle dømme en ligakamp i Nigerias bedste række

Foto: All Over Press
Foto: All Over Press

Der er fodboldkrise i Nigeria, og nu har det hele taget en bizar drejning.

I søndagens kamp mellem Warri Wolves og Giva FC er der nemlig blevet valgt en dommer, der døde tilbage i januar.

Men kun af den ene af de to parter, som synes, de har retten til at udpege dommere i Nigeria.

Chris Giwa hedder manden, der har valgt den døde dommer. En nigeriansk domstol har slået fast, at Giwa skal overtage posten som præsident i det nigerianske fodboldforbund fra Amaju Pinnick, der har opbakning fra FIFA.

I et forsøg på at vriste magten fra Pinnick, har Giwa udpeget sine egne dommere til weekendens runde i den nigerianske liga.

En af de dommere er Wale Akinsanya, der har været død i flere måneder.

Giwas ledergruppe sendte allerede onsdag advarsler ud omkring, at de havde valgt deres egne dommere til kampene i denne weekend.

Det ventes derfor, at der stiller to sæt dommere op til hver eneste af de nigerianske ligakampe i denne weekend. Et sæt udpeget af fodboldforbundet, NFF, og et sæt udpeget af Chris Giwa.

FIFA har advaret om, at hvis det nigerianske fodboldforbund overlader magten til Chris Giwa, vil landet blive udelukket fra turneringer på globalt plan.

Giwa har dog den nigerianske sportsministers opbakning til, at han skal være ny fodboldpræsident i landet.

12 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere