Blev til grin i CL-finalen: Nu betaler klub ikke hans løn

Besiktas har angiveligt ikke udbetalt løn til Loris Karius i fire måneder, og målmanden har derfor bedt FIFA om hjælp

Hvis modgang styrker karakteren, så må livets skole snart være parat til at uddele et 12-tal til den tyske målmand Loris Karius.

Siden den famøse Champions League finale i sommer, hvor Liverpool tabte til Real Madrid efter to fæle drop af målmanden, er fodbold-tilværelsen ikke just blevet sjovere for Karius.

Et to-årigt låneophold hos den tyrkiske storklub Besiktas skulle have været med til at genopbygge karrieren og selvtilliden hos den 25-årige keeper, men indtil videre er de store succesoplevelser i Tyrkiet udeblevet.

Selvom det er blevet til rigeligt med spilletid, så har præstationerne mellem stængerne på BJK Vodafone Park langt fra været prangende. Senest blev han buhet af egne fans efter et drop i søndagens kamp mod Konyaspor, og efter kampen måtte han stå model til en solid omgang kritik fra Besiktas-træner Senol Gunes. 

Og udfordringerne på grønsværen er åbenbart ikke de eneste, som Karius kæmper med i Istanbul.

Den økonomisk pressede storklub har ifølge Goal ikke betalt målmanden løn de seneste fire måneder, et samlet beløb på mere end en million euro, og det har nu fået Karius til at bede FIFA om hjælp.

Besiktas har ifølge artiklen modtaget en henvendelse fra FIFA, hvor de er blevet opfordret til at få styr på de manglende løn-udbetalinger. Men klubben har ikke reageret på henvendelsen indenfor svarfristen, som er 10 dage, og derfor kan de nu blive mål for sanktioner fra fodboldforbundet.

I yderste konsekvens kan klubben få frataget point i ligaen eller risikere at blive udelukket fra Europa League.

Om det kommer så vidt, er nu op Besiktas.

Loris Karius har spillet 26 kampe for Istanbul-klubben i denne sæson, men har kun formået at holde buret rent fem gange.

Se også: Til grin efter finale: Nu dropper ny klub ham

Intl. fodbold - 8. mar. 2019 - kl. 09:19 Livstidskarantæne for at skære modstandere

Foto: Shutterstock Intl. fodbold - 6. mar. 2019 - kl. 13:46 Brutal anklage: Fodboldspiller angreb os med barberkniv

1 af 2 Det skulle have været så godt... Livet er ikke blevet lettere for Loris Karius i Tyrkiet. Foto: Pavel Golovkin/AP
2 af 2 
50 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen