Bliver mysterium nogensinde opklaret?

Købte Tyskland sig til VM i 2006? Det spørgsmål får vi muligvis aldrig svar på, da den længe ventede retssag mod det tyske fodboldforbund netop er skrinlagt på grund af forældet tidsfrist

Den tidligere meget magtfulde Franz Beckenbauer risikerer ikke længere straf, da den verserende korruptionssag mod ham og fire andre er faldet for forældelsesfristen. Foto: Michael Weber/imageBROKER/Shutterstock
Den tidligere meget magtfulde Franz Beckenbauer risikerer ikke længere straf, da den verserende korruptionssag mod ham og fire andre er faldet for forældelsesfristen. Foto: Michael Weber/imageBROKER/Shutterstock

Det har været en mørk dag for FIFA.

Den kuriøse sag om, hvorvidt toppen i det tyske fodboldsystem med ’Der Kaiser’ Franz Beckenbauer i spidsen med et stort millionbeløb bestak ledende FIFA-medarbejdere for at få VM-værtskabet til Tyskland i 2006, får nemlig ikke et retsligt efterspil.

Det sker, efter at tidsfristen for retsforfølgelsen udløb mandag.

Og det ærgrer FIFA, der gerne havde set sagen for retten.

- Vi håber, at sandheden om de 6,7 millioner euro (50 millioner kroner) vil komme i frem i lyset, og at dem, der har begået disse ulovligheder en dag vil blive dømt, skriver det internationale fodboldforbund om de mange penge, der i sin tid blev overført fra den tyske arrangørkomité via FIFA til den tidligere Adidas-chef Robert Louis-Dreyfus.

- Selvom det er mange år siden, så vil FIFA's etiske komité blive ved med at efterforske i sagen.

- Vi tror og er overbeviste om, at alle de implicerede, der har skadet fodbolden, vil blive stillet til ansvar for deres ugerninger. De ikke kan gemme sig for deres lyssky handlinger, lyder det.

I 2016 valgte FIFA at sætte det tyske fodboldforbund under lup. Det skete ud fra en granskning af flere mistænkelige pengeoverførsler - blandt andet fra en konto tilhørende legenden Franz Beckenbauer, som stod i spidsen for den tyske arrangørkomité.

Sammen med fem andre tidligere topchefer i det tyske fodboldforbund blev Beckenbauer centrum for anklagen om brud på FIFA’s reglementer vedrørende korruption og bestikkelse.

Ifølge de tyske VM-arrangører var pengene betaling for et kulturelt VM-arrangement. Problemet var dog, at den begivenhed aldrig blev afviklet.

Se også: Schweiz lader fodboldens banditter slippe

Se også: FIFA-boss anbefaler gult kort til spyttende spillere

Se også: Hareide og Schmeichel frygter at miste EM i Parken

Se også: Falsk fodboldspiller forklarer: Trekantsdrama med vold, sex, løgn og jalousi

32 kommentarer
Vis kommentarer