Blokerer voldtægtssag: Nu gemmer han sig

Voldtægtssagen mod Cristiano Ronaldo kan ikke komme videre, fordi offerets advokater ikke kan komme til at aflevere vigtige dokumenter til portugiseren

Kathryn Mayorgas advokat Larissa Drohobyczer gennemgår her punkterne i anklageskriftet mod Ronaldo. Video: AP

Amerikanske Kathryn Mayorga anklagede i august 2018 Cristiano Ronaldo for at have voldtaget hende på et hotel i Las Vegas i sommeren 2009.

Cristiano Ronaldo kan muligvis se frem til endnu en retssag efter anklager om voldtægt. Foto: Ritzau Scanpix Italiensk fodbold - 2. okt. 2018 - kl. 09:36 Politiet bekræfter: Voldtægtssagen mod Ronaldo er genåbnet

Det er over ni år siden, de mødtes for første gang på en natklub i Las Vegas. Måske skal de snart ses igen i en retssag. Foto: Flynetpictures.com/SplashNews. Intl. fodbold - 3. okt. 2018 - kl. 20:37 Bryder sammen, når hun ser ham: Her er kvinden, der har anklaget Ronaldo

Fodboldspilleren har kategorisk benægtet anklagerne, men nu fortæller den den tyske avis Der Spiegel, at han, og hans hær af advokater, samtidig gjort en betydelig indsats for at forhindre, at skyldsspørgsmålet skal afgøres i en retssal.

Kathryn Mayorgas advokat, Leslie Mark Stoval, har nemlig i flere måneder forsøgt at overlevere centrale dokumenter i sagen til Ronaldo, hvilket hun ifølge amerikansk lov er forpligtet til, før sagen kan fortsætte ved en domstol.

Men trods ihærdige forsøg på at gennemføre den tilsyneladende simple overlevering, så er det endnu ikke lykkedes for Leslie Mark Stoval at komme i kontakt med Juventus-spilleren.

Derfor trækker afviklingen af sagen ud. Og kigger man på årsagerne til den besværlige overlevering, så kunne man fristes til at konkludere, at holdet bag Ronaldo enten er langsommere i optrækket end de fleste, eller at de, mildt sagt, ikke gør deres ypperste, for at lade Kathryn Mayorgas advokat aflevere de nødvendige dokumenter.

Cristiano Ronaldo og Kathryn Moyorga fester sammen i Las Vegas i juni 2009. Ronaldo erkender, at de to har dyrket sex, men nægter anklagerne om voldtægt. Foto: Flynetpictures.com/ SplashNews/Ritzau Scanpix
Cristiano Ronaldo og Kathryn Moyorga fester sammen i Las Vegas i juni 2009. Ronaldo erkender, at de to har dyrket sex, men nægter anklagerne om voldtægt. Foto: Flynetpictures.com/ SplashNews/Ritzau Scanpix
 

Ifølge Der Spiegel har fodboldspillerens advokater i Las Vegas meddelt, at de ikke har mandat til at modtage nogen dokumenter på vegne af deres klient. De henviser i stedet til, at Ronaldo bliver informeret om sagen i tråd med retningslinjerne i Haag-konventionen.

Det betyder, at den amerikanske advokat skal gå gennem en dommer i Italien. For at gøre det, skal man opgive Ronaldos adresse samt dokumentere,  at man har forsøgt at overleve dokumenterne personligt til Ronaldo.

Og den manøvre er åbenbart sværere at gennemføre, end man umiddelbart skulle tro.

Ronaldos klub, Juventus, har nægtet at arrangere et møde, hvor advokaten kan overlever dokumenterne til spilleren. Til gengæld har de tilbudt at fungere som mellemmand, og overlevere dokumenterne til Ronaldo, hvilket dog beklageligvis ville gøre overleveringen juridisk ugyldig.

Foruden storklubbens manglende evne til at at arrangere noget så simpelt som et møde, rapporterer avisen yderligere, at det er alt andet end nemt, at nå frem til portugiserens hoveddør. Ihvertfald hvis man medbringer papirer, som ejeren ikke ønsker at modtage.

Ronaldo bor nemlig ifølge artiklen i et hus omgivet af høje mure og sikkerhedsvagter, og adgang til de hellige gemakker er ikke for hvem som helst.

Som et italiensk firma, der specialiserer sig i overlevering af juridiske dokumenter, skrev i et brev til Mayorgas advokat;

- Juventus spillere er som konger.

Amerikansk lovgivning har tidsfrister for, hvornår dokumenter i en sag senest skal overleveres. Denne frist skulle dog angiveligt være blevet forlænget af en amerikansk domstol i april. Og skulle Ronaldo fortsætte med at have svært ved at åbne sin hoveddør eller deltage i møder, så er det også ventet, at muligheden for at sende dokumenterne på e-mail vil blive bragt i spil, skriver Der Spiegel.

Cristiano Ronaldo nægter sig skyldig i Kathryn Mayorgas voldtægtsanklage, som ifølge portugisisk medie snart kan frafalde.
Foto: Miguel Medina / Ritzau Scanpix Intl. fodbold - 16. okt. 2018 - kl. 14:15 Ronaldo anklaget for voldtægt: Her er detaljen, som kan få ham frikendt

Ronaldo afviser anklagerne om voldtægt, men alligevel vælger nogle af hans sponsorer at tage afstand til stjernen, indtil sagen er afgjort. Foto: ISABELLA BONOTTO Intl. fodbold - 6. okt. 2018 - kl. 11:48 Ronaldos billeder fjernet: Kæmpesponsorat i fare efter voldtægtsanklage

Se også: Ronaldo om voldtægtsanklage: - Sandheden vil snart komme ud

Se også: Nu reagerer politiet: Vil have Ronaldos dna i voldtægtssag

I følgeskab med sin kæreste ankommer Cristiano Ronaldo til retten i Madrid tirsdag. Foto: Ritzau Scanpix. Italiensk fodbold - 24. jan. 2019 - kl. 08:51 Ronaldo i stormvejr efter skattesag: 'Han gør krisen endnu værre'

73 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere