Bolt fik debut: Første berøring slap han ikke godt fra

Verdens hurtigste mand, Usain Bolt, har endelig realiseret drømmen som professionel fodboldspiller - han debuterede fredag for den australske klub Central Coast Mariners

Se hvordan Usain Bolts fodbold-debut gik her. Video: AP/SNTV

Hen er enhver backs onde drøm... Usain Bolt. Verdens hurtigste mand.

Fredag debuterede han som professionel fodboldspiller, da han blev skiftet ind for sin australske klub Central Coast Mariners.

Her fik han 20 minutter som venstre wing (med nummer 95 på ryggen som reference til hans verdensrekord på 100-meteren på 9,58) for klubben i dens traditionelle optaktskamp mod et udvalgt hold fra regionen.

Den lynhurtige jamaicaner fik ganske vist ikke mange løbedueller med sin direkte modstander, og hans første berøring var decideret kikset - en fremspilning ramte ham på benet og sprang væk.

Se højdepunkter fra Bolt debut i videoen over artiklen.

I det hele taget så han - måske ikke så overraskende - ikke helt hjemmevant ud på grønsværen, men var dog i kampens slutning tæt på en scoring, men han kom en anelse for sent til en tværpasning.

Alt blev dog klaret med et smil - stillingen var trods alt 6-0 til Central Coast Mariners, da Bolt kom ind, så sejren var aldrig i fare.

Den føring nåede dog at blive reduceret en enkelt gang i Bolts spilletid, som forhåbentlig når at blive til meget mere inden sæsonstart 21. oktober.

For den 32-årige hurtigløber har efter blot en uges træning med sine nye holdkammerater stadig en del at lære. Det måtte han også erkende efter kampen.

- Det var en god kamp. Det var, hvad jeg forventede. Publikum motiverede mig, sagde han om de knap 10.000 tilskuere på Central Coast Stadium i Gosford.

Han kan mærke, at formen bliver bedre, men han ved, at der er meget arbejde foran ham.

- Lige nu forsøger jeg bare at vænne mig til gutterne. Det var et dejligt øjeblik, da jeg rent faktisk kom på banen og spillede professionel fodbold.

- Spillerne har virkelig accepteret mig og forsøgt at lære mig ting til træning og opmuntre mig til at presse mig selv, sagde Usain Bolt.

Central Coast Mariners har foreløbig ikke offentliggjort flere træningskampe . men vi har nok ikke set det sidste til Usain Bolt.

Se også: Verdens hurtigste mand kæmper for fodboldkarrieren i ny klub

Se også: Bekræfter kontrakt-forhandling: Usain Bolt kan ende i dansker-liga

Se også: Usain Bolt vild med tidligere OB-spiller: - Han er ligesom mig

 

21 kommentarer
Vis kommentarer