Brøndby-helt tæt på trænerjob i topklub

Ifølge tyrkiske medier kan Johan Elmander være på vej til trænerbænken i storklubben Galatasaray

Johan Elmander (tv) meldes på vej til Galatasaray. Foto: Lars Poulsen
Johan Elmander (tv) meldes på vej til Galatasaray. Foto: Lars Poulsen

Selvom 28 mål i 106 superliga-kampe måske ikke lyder af alverden, så spillede Johan Elmander en hovedrolle i sin tid i Brøndby-trøjen.

Særligt det første ophold fra 2004 til 2006, hvor han var med til at vinde 'The Double' med Michael Laudrup i trænersædet har gjort angriberen til den formentlig mest populære svensker på Vestegnen.

Se også: Lille dreng fik FCK-billetter og buhede: Nu har Brøndby taget affære

Efter Brøndby gik turen til Toulouse, Bolton, Galatasaray og Norwich.

I Tyrkiet opnåede Elmander stor succes og var med til at vinde mesterskabet i sin første sæson, og nu kan den tidligere Brøndby-helt stå foran et nyt ophold i Istanbul.

Således skriver det tyrkiske medie NTV Spor, at Elmander bliver assistent-træner, når det tyrkiske trænerikon Fatih Terim i den nærmeste fremtid overtager den ledige trænerpost efter Igor Tudor, der for nyligt blev præsenteret for en fyreseddel, selvom Galatasaray kun er et enkelt point efter bysbørnene fra Istanbul Basaksehir.

Det er fjerde gang, Terim bliver cheftræner hos Galatasaray, og ifølge NTV Spor medbringer han angiveligt to assistenter, Elmander og den tidligere tyrkiske landsholdsspiller Hasan Sas.

Hvis de tyrkiske nyheder står til troende, er det skidt nyt for Örgryte fra den næstbedste svenske række.

Her havde man nemlig forventet at have glæde at have glæde af veteranen lidt endnu efter, at man havde forlænget aftalen til og med 2018.

Og klubformand Joacim Nordh har endnu ikke hørt, at hans stjerne skulle være på vej sydpå for at forfølge trænergerningen.

- Det er nyt for mig. Det ved jeg ingenting om. Det kan jeg sige helt ærligt, lyder det fra den forvirrede klub-boss overfor Fotbollskanalen.

I Örgryte vil man dog ikke stå i vejen for Johan Elmander, hvis han ønsker at forfølge det tyrkiske eventyr. 

– Det vil jeg tale med Johan om. Johan er en fantastisk fin fyr. Det er klart, at hvis det  er det, han vil, så vil vi lytte og indlede en forhandling med Galatasaray. Men jeg  vil tale med Johan først under alle omstændigheder. Så må vi tage den derfra, siger Joacim Nordh.

Se også: Presset til afbud? Brøndby-spiller forklarer landsholds-nej

Se også: Trods besøg: Landsholdsspiller afviser Brøndby

Sport og Spil Brøndby-ejer: Guldet er på vej

36 kommentarer
Vis kommentarer