Bryst-gramser idømt livstidskarantæne

Den mexicanske klub Tigres har tildelt en pseudo-fan karantæne på livstid, efter at han tog en kvindelig spiller på brystet efter at have bedt om en selfie

Sofia Huerta  er populær blandt fansene. Her er det hjemlige tilskuere i den amerikanske kvindeliga, NWSL. Foto: Wilf Thorne/Zuma Wire
Sofia Huerta er populær blandt fansene. Her er det hjemlige tilskuere i den amerikanske kvindeliga, NWSL. Foto: Wilf Thorne/Zuma Wire

HUSK du kan se Danish Fight Night lørdag aften i Hillerød med Ekstra Bladet

En uskyldig selfie har udviklet sig til en stor historie i Nordamerika.

Det hele skete efter en venskabskamp lørdag mellem Tigres fra Mexico og Houston Dash fra USA. Her løb spillerne efterfølgende rundt og hilste på fansene, og der var også tid til en selfie eller to.

En hjemlig Tigres-fan bad udeholdets Sofia Huerta om en selfie, og Houston-spilleren accepterede.

Da billedet blev taget, plantede den mandlige mexicaner sin hånd om Huertas bryst, hvilket hun i situationen ikke ænsede.

Men da hun efterfølgende så billederne, blev hun alligevel indigneret - og så rullede bølgen.

Hurtigt kom episoden Tigres for ørene, og klubben reagerede prompte:

'Som følge af begivenheder, der fandt sted lørdag 5. oktober, hvor en 'pseudo-fan' angiveligt forsøgte at underminere værdigheden på en Houston Dash-spiller efter vores kamp, har vi besluttet os for at tage affære. Vi vil sagsøge enhver, der er ansvarlig for det, der fandt sted.'

'Når vi har identificeret denne 'pseudo-fan', vil han for livstid blive forment adgang til nogen af vore faciliteter og fra at komme til både herre- og damekampe,' skriver klubben på hjemmeside og opfordrer alle til at hjælpe med at identificere manden.

Det skulle have båret frugt.

For ifølge mediet MedioTempo skulle manden være blevet identificeret, og Tigres har reageret ved at melde ham til statsadvokaten i delstaten Nuevo León, hvor den særlige anklager med speciale i forbrydelser mod kvinder vil efterforske sagen.

26-årige Sofia Huerta er i øvrigt statsborger i både Mexico og i USA, og hun har højst usædvanligt spillet senior-landskampe for begge lande.

HUSK du kan se Danish Fight Night lørdag aften i Hillerød med Ekstra Bladet

Se også: Superliga-profil ruineret: Svindlet for millioner

Se også: Amnesty: Iran tager røven på FIFA

Se også: Efter bryst-hetz: Nu taler hun

66 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere