Chokerende melding: La Liga skal spilles i Nordamerika

Et forsøg på at udvide den internationale fanbase betyder, at der fra næste sæson skal spilles en spansk ligakamp på den anden side af Atlanten

Nordamerikanske fodboldfans kan måske allerede næste år se superstjener som Lionel Messi spille en La Liga-kamp i USA. Foto:
Nordamerikanske fodboldfans kan måske allerede næste år se superstjener som Lionel Messi spille en La Liga-kamp i USA. Foto:

Der er overraskende nyt for fodboldfans med en forkærlighed for spansk fodbold.

El Clasico bliver traditionelt spillet på enten Santiago Bernabeu eller Camp Nou, men måske bliver den næste sæson spillet i Miami. Det lyder fuldstændig vanvittigt, men inden længe vil der nemlig blive spillet europæisk topfodbold uden for Europa.

Det står klart torsdag, efter den bedste spanske række La Liga har indgået et samarbejde med det multinationale medie-, sports- og underholdningsfirma Relevant, der fremover vil betyde, at der hver sæson vil blive spillet minimum én La Liga på den anden side af Atlanten.

Forsøg på global branding
Store amerikanske sportsligaer som NBA og NFL har i flere år spillet sæsonkampe på andre kontinenter for at udvide den internationale fanbase.

Lignende tiltag er allerede set i europæisk topfodbold, hvor både den italienske og spanske Super Cups er blevet spillet udenfor Europas grænser.

Nu er turen kommet altså til en af Europas største ligaer.

Aftalen gælder for de næste 15 år og vil altså helt konkret betyde, at én kamp skal spilles i enten USA eller Canada. De foreløbige meldinger peger i retning af Miami.

- De store amerikanske ligaer spiller allerede kampe i hele verden, så hvorfor skulle La Liga ikke kunne spille en kamp i USA?, lyder det retorisk fra La Liga-præsidenten Javier Tebas i et interview ifølge New York Times.

De seneste La Liga-tiltag

Torsdag annoncerede La Liga, at man vil flytte minimun én kamp til Nordamerika hver eneste sæson de næste 15 år frem.

Men det er langt fra det eneste nye tiltag, som man har taget for at promovere spansk fodbold rundt om i verden på det seneste.

Flytning af Super Cup
Tidligere har den spanske Super Cup traditionelt set været spillet over to kampe. En kamp på hver af de to hold hjemmebaner. Men i denne sæson var kampen om sæsonens første titel lagt sammen til blot én enkelt dyst mellem sidste sæsons pokalvinder og ligavinder.

Derudover valgte man at lægge kampen uden for Europa - nemlig i den marokkanske by Tanger for, ligesom med rykningen af en La Liga-kamp, at appellere til den internationale fanbase rundt om i verden.

Facebook viser El Clasico gratis
Et andet tiltag skal findes i det netop indgået samarbejde mellem La Liga og mediegiganten Facebook. I denne sæson bliver det nemlig gratis at følge de spanske hold i samtlige 38 runder flere steder på det asiatiske kontinent.

De næste fire sæsoner skal man blot have en Facebook-profil i udvalgte asiatiske lande, så er underholdningen sikret. Det drejer sig om Indien, Afghanistan, Bangladesh, Bhutan, Nepal, Maldiverne, Sri Lanka og Pakistan.

Facebook begyndte sidste år at streame Major League Baseball hver uge, og tidligere på sommeren aftalte det sociale medie at vise en La Liga og en Serie A-kamp om ugen.

Store hold på tale
Relevent står allerede bag de såkaldte International Champions Cup-kampe, der spilles hver sommer i USA som et led i de europæiske topklubbers opvarmning til sæsonen.

Nu er dette nye samarbejde sat i søen for at udvide interessen for spansk fodbold til USA og Canada.

Hverken Relevent eller La Liga vil dog endnu afsløre, hvilke hold der kan være i spil til kampene i USA.

Relevant har allerede hentydet, at det skal være en af de mest populære klubber, der tager del i kampen, før forretningen kan blive en succes:

- Jeg tror, at man har hørt meget om et af disse hold. Det er et af de store hold, udtaler ejeren af Relevent, Stephen Ross.

Aftalen indeholder i første omgang kun én enkelt kamp pr sæson, men ifølge flere spanske medier er idéen at øge antallet af kampe over flere år.

De spanske klubber har endnu ikke været ude og kommentere den nye ligastruktur.

Se også: Ny aftale: Facebook viser Barca og Real Madrid gratis

Ronaldo med sin hustru, Georgina og sønnen Cristiano Jr. Foto: Walter Bieri/Keystone via AP Italiensk fodbold - 11. aug. 2018 - kl. 13:18 Fuldstændig vilde tal: Ronaldo har fået Juventus' tal til at eksplodere

Se også: Eto'o følger i fodsporene på store legender: Her skal han spille nu

49 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere