Chokfyring: Får sparket efter 46 dage

Kåre Ingebrigtsen, der hentede Nicklas Bendtner til Rosenborg med succes, er blevet fyret i cypriotiske Apoel efter kun 46 dage

Kåre Ingebrigtsen, der fik sat gang i Nicklas Bendtners karriere igen, står uden job efter kun 46 dage hos cypriotiske Apoel. Foto: Boris Grdanoski / Ritzau Scanpix
Kåre Ingebrigtsen, der fik sat gang i Nicklas Bendtners karriere igen, står uden job efter kun 46 dage hos cypriotiske Apoel. Foto: Boris Grdanoski / Ritzau Scanpix

Den tidligere succestræner for Rosenborg og Nicklas Bendtner, Kåre Ingebrigtsen, har efter kun 46 dage fået en fyreseddel i cypriotiske Apoel.

Det skriver norske VG.

Kåre Ingebrigtsen nåede at stå i spidsen for det cypriotiske mandskab i 10 kampe.

I de 10 kampe vandt han 4, tabte 4 og spillede 2 uafgjort.

Meget chokeret
- Jeg er chokeret. Jeg har ikke så meget mere at sige, udtaler Kåre Ingebrigtsen, der dog gerne vil slå noget fast.

- Når man bliver fyret så kort tid efter, at man har fået jobbet, så tror folk automatisk, at man må have gjort noget forkert. Det lover jeg, jeg ikke har. Jeg har ikke brudt loven, slår nordmanden fast.

Kåre Ingebrigtsen, der som den eneste de seneste år har lykkedes med projekt Nicklas Bendtner, har ikke selv snakket med Apoel.

- Ingen fra klubben har taget kontakt til mig. Kun en agent, der arbejder for klubben, fortæller Kåre Ingebrigtsen.

Apoel har lagt en pressemeddelelse ud på deres hjemmeside, men der står ikke yderligere årsager til det pludselige brud. De skriver blot at samarbejdet er ophørt, og at de derudover takker og ønsker nordmanden held og lykke i fremtiden.

Kåre Ingebrigtsen da han stadig stod i spidsen for Rosenborg og Nicklas Bendtner. Foto: Vincent West / Ritzau Scanpix
Kåre Ingebrigtsen da han stadig stod i spidsen for Rosenborg og Nicklas Bendtner. Foto: Vincent West / Ritzau Scanpix
 

Betalte selv for at komme ud af kontrakt
Kåre Ingebrigtsen skrev kontrakt med Apoel 27. December 2019, og hans engagement i klubben kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved.

- Jeg købte mig selv ud af kontrakten med Oostende (belgisk klub red.), fordi jeg så en større fremtid hos Apoel, og jeg ville tage chancen.

Men det var ikke meget chance, Kåre Ingebrigtsen fik i det sydeuropæiske. Han udnyttede ellers det korte transfervindue til at hente tre kendinge fra norsk fodbold til Apoel.

Mike Jensen (tidligere Brøndby IF red), Bjørn Bergmann Sigurôarson og Milan Jevtovic blev alle hentet til klubben for at implementere den norske træners spillestil. 

- De ville satse langsigtet og spille 'Rosenborg-fodbold', som de var blevet imponeret over. Det varede ikke længe, konstaterer nordmanden.

Skuffende forløb
På de to måneder Kåre Ingebrigtsen stod i spidsen for mandskabet spillede de 10 kampe på 40 dage.

Lige netop det faktum mener nordmanden, er afgørende for, at han ikke har fået tingene til at fungere bedre endnu.

- Vi har næsten ikke trænet, og det har været umuligt at få de nye spillet ind på holdet. Det eneste jeg har hørt, er, at jeg har byttet for meget rundt på holdet. Men hvordan skulle jeg ellers lære de nye spillere og klubben at kende? Spørger Kåre Ingebrigtsen.

Næste opgave for Mike Jensen og resten af Apoel mandskabet er på lørdag, hvor de tager imod Apollon Limassol.

Nicklas Bendtner og  Philine Roepstorff inviterer danskerne til et indblik i det celebre liv. Foto: Discovery Dansk fodbold - 27. jan. 2020 - kl. 10:29 Bendtner smider tv-bombe: Får egen serie

Nicklas Bendtners tid er færdig i FCK efter blot tre og en halv måned. Klubben ønsker ikke at forlænge med den 31-årige angriber. Foto: Jens Dresling. Sport og Spil Bagom Bendtner-afgørelsen: Derfor blev han droppet

Nicklas Bendtner fik sine første minutter i FCK-trøjen i en reserveholdskamp mod Brøndby. Den 31-årige angriber spillede 1. halvleg og kom ikke på scoringstavlen. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Beviset: FCK skreg på Bendtner

 

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere