City-spiller scorer selvmål fra modstanders banehalvdel

Et selvmål på en tilbagelægning over 45 meter tog fokus, da Manchester Citys fodboldkvinder vandt søndag

Abbie McManus leverede lidt af en kraftpræstation, da Manchester Citys fodboldkvinder søndag slog Birmingham på udebane.

3-2-sejren var ikke det mest opsigtsvækkende i opgøret, som ikke havde deltagelse af danske spillere.

Efter blot otte minutter stjal McManus derimod al fokus, da hun fra modstanderens banehalvdel i en ganske upresset situation begav sig ud i en enorm tilbagelægning.

Bolden fik en ordentlig spark, og så sejlede den ned mod eget mål over cirka 45 meter.

Her blev City-keeper Ellie Roebuck, der havde bevæget sig lidt ud af eget mål i den ufarlige situation, taget gevaldigt på sengen, og da bolden ramte jorden, sejlede den derefter over den sagesløse målmand og ind i netmaskerne til Birmingham-føring på 1-0.

Siden kom City så tilbage og vandt kampen.

Du kan se målet her

Se også: Duelund bliver matchvinder med første mål for Kiev

Se også: Krisen fortsætter: Nyt nederlag for Zohore og Cardiff

Se også: Stor ulykke midt i Sevilla-triumf: Tilskuere faldt ned på banen

Se også: Madrid-storklubber deler i hårdtspillet derby

0 kommentarer
Vis kommentarer