Corona stopper lønfesten

Lønninger i europæisk fodbold har aldrig været højere, men kampen mod Covid-19 kommer til at koste dyrt. Det rammer dog både de rigeste galacticos og de knap så rige klubber

Cristiano Ronaldo  ventes at være en af mange, der må give afkald på en stor del af den  nuværende løn. Den er dog så stor i forvejen, at han nok skal klare den. Foto: ERIC GAILLARD/Ritzau Scanpix
Cristiano Ronaldo ventes at være en af mange, der må give afkald på en stor del af den nuværende løn. Den er dog så stor i forvejen, at han nok skal klare den. Foto: ERIC GAILLARD/Ritzau Scanpix

Med lukningen af al sport kommer der ikke mange penge i kassen hos fodboldklubber rundt omkring i hele Europa.

Meget udsigt er der heller ikke til, at ligaerne kan komme i gang i løbet af de næste par uger. Det begynder de også at kunne mærke blandt de allerrigeste af slagsen.

Og det går også ud over spillernes tegnebog, skriver Forbes.

Selvom de måske ikke er i en lønkrise, der fordrer statslige støttepakker og Imagine-fællessang, så er det alligevel en stor og historisk enestående omvæltning, der spåes.

Det forventes blandt andet, at Juventus og resten af Serie A-klubberne inden for det næste døgn over én kam vil skære alle lønninger med 30%.

Om Messis FC Barcelona berettes det også, at der arbejdes på højtryk for at begrænse klubbens lønudgifter, der i øjeblikket ligger på den gode side af 3.7 milliarder kroner.

Messi og Martin Braithwaite må begge indse, at deres hyre vil blive reduceret på grund af virussen, der startede på et kinesisk madmarked i 2019. Foto: Ritzau Scanpix
Messi og Martin Braithwaite må begge indse, at deres hyre vil blive reduceret på grund af virussen, der startede på et kinesisk madmarked i 2019. Foto: Ritzau Scanpix
 

Gå ned i løn eller forsvind
Den samme skæbne vil også overgå klubberne længere nede i fødekæden.

I tyske Borussia Mönchengladbach med knap så store lønninger har spillerne allerede valgt at afstå deres hyre for næste måned.

En smuk gestus, der dog stadig vil være vanskelig at kræve af meget mindre klubber, hvor spillere og personale ikke har lige så meget på kistebunden. Der bliver det i hvert fald ikke særlig skægt.

Som for eksempel i den skotske hovedstadsklub Hearts, hvor spillerne blevet presset til at halvere deres løn.

Eller hos nummer otte i den schweiziske liga, FC Sion, hvor ni spillere allerede er blevet fyret, fordi de ikke ville acceptere at få skåret i deres løn på lignende vis.

Den kinesiske lyseslukker
Den kinesiske virus kommer som en lyseslukker efter flere års lønfest i fodboldverdenen.

Europæiske fodboldspilleres gage er ifølge UEFA's opgørelser gennemsnitligt steget med 9,4% fra 2016 til 2018. Lønudgifterne udgør nu tre fjerdedele af klubbernes samlede udgifter. Samtidig er forholdet mellem løn og omsætning på sit højeste siden 2012.

63.6% af europæiske klubbers samlede omsætning blev efter seneste opgørelse slugt af lønninger. Aller voldsommest så det blandt andet ud i Tyrkiet, hvis liga ligger på 79%.

Samme liga, der da også var klart sidst i Europa til at tage virusudbruddet rigtig alvorligt og lukke for ligaen.

Samtidig er andelen af klubber med lønbudgetter på over 100 millioner euro - eller 750 millioner kroner - steget markant. 35 europæiske klubber bruger nu mere end det beløb.

Der er altså mange penge i omløb. Og formentlig plads til at spare lidt.

I Gladbach har spillerne vist overskud i deres anstrengelser for at få klubben helskindet igennem krisen. Det overskud er der dog ikke råd til alle steder. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
I Gladbach har spillerne vist overskud i deres anstrengelser for at få klubben helskindet igennem krisen. Det overskud er der dog ikke råd til alle steder. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
 

Se også: Tidligere Real Madrid-præsident død af corona

Coronakrisen har ramt Superliga-klubberne hårdt. Foto: Anthon Unger Sport og Spil Superliga-klubbernes værste mareridt

33 kommentarer
Vis kommentarer