De nordiske lande ønsker at arrangere en EM-slutrunde i fodbold, og søndag bekræftede forbundene i Danmark, Sverige, Norge og Finland intentionerne efter et møde.
Her fremgik det også, at man ønsker at promovere bæredygtighed, frivillighed og trivsel i et bud på EM-slutrunden i enten 2024 eller 2028.
- De nordiske lande deler værdier på mange måder og ønsker sammen at sætte fokus på blandt andet frivillighed og trivsel til et fælles værtskab for en EM-slutrunde.
- Vi ønsker samtidig at afholde de mange kampe på en bæredygtig måde, der er ansvarlig både økonomisk og miljømæssigt, lyder det i en udtalelse fra de nordiske formænd i en pressemeddelelse fra Dansk Boldspil-Union (DBU).
Vind EM-guld og I får to millioner
Ønsket er, at fodboldkampene fordeles på tværs af de fire lande, mens man også ønsker arrangementer i Island og på Færøerne i et markant nordisk fodboldfremstød.
DBU's formand, Jesper Møller, glæder sig over enigheden blandt de nordiske formænd.
Både for fans og tilhængere men også for klubber, frivillige og andre, der skal være med til at arrangere og muliggøre et så stort et arrangement.
- Det vil give et kæmpe løft for dansk fodbold i mange år før og efter selve EM-slutrunden, siger Jesper Møller i meddelelsen.
De nordiske formænd bekræfter også, at man tager på inspektionstur til Qatar i november for at undersøge forholdene efter en Amnesty International-rapport om arbejdsforholdene i forbindelse med byggeriet af stadioner til VM i Qatar.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.