Dansk midtbaneprofil på vej til USA

Den tidligere AGF- og SIF-spiller rykker over Atlanten

Arkivfoto: Jens Dresling
Arkivfoto: Jens Dresling
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold

Daniel A. Pedersen, der har en fortid i Silkeborg IF og AGF, skal fremover spille under varmere himmelstrøg.

TV2.no skriver, at 29-årige Daniel A. Pedersen forlader SK Brann efter to år i klubben. I stedet flyver midtbanespilleren over Atlanten for fremover at spille for Orange County SC, der er beliggende i Californien.

For få dage siden var SK Branns cheftræner, Eirik Horneland, også ude og bekræfte, at danskeren var på vej væk.

- Der er stor sandsynlighed for, at Daniel forsvinder. Der er stor interesse for ham, sagde cheftræneren til Bergens Tidende tidligere på ugen.

Følger i Enevoldsens spor
Den 29-årige dansker har spillet de seneste to sæsoner i SK Brann, hvor han har båret anførerbindet, selvom han har døjet med nogle skader.

Nu skal han spille i Orange County SC, der vandt den næstbedste amerikanske række, USL, i 2021.

Klubben har tidligere haft succes med danskere, da Thomas Enevoldsen har spillet der ad to omgange og scoret 23 mål på 54 kampe for klubben.

I Norge har SK Brann allerede Pedersens afløser på plads. De har hentet den tidligere Superliga-spiller Vegard Leikvoll Moberg fra Bodø/Glimt.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+