Tonny Brochmann scorede sit femte sæsonmål og assisterede til sejrsmålet, da Stabæk ude slog Strømsgodset med 2-1.
Patrick Mortensen scorede sit femte sæsonmål, og det blev også sejrsmålet, da Sarpsborg ude slog Lillestrøm 2-1.
Der var altså dansk succes i norske Eliteserien tirsdag aften, men der hvor den var mest ventet, udeblev den.
Nicklas Bendtner arbejdede godt i holdets tjeneste men kom ikke frem til åbne chancer, da Rosenborg på hjemmebane løb ind i en ordentlig begmand og sæsonens første nederlag mod Tromsø fra rækkens nedre regioner.
Topholdet kom ellers foran på et supermål af islændingen Mathias Vilhjalmsson, men hjemmeholdets forsvar med Jakob Rasmussen måtte kort før pausen se Mikael Ingebrigtsen udligne, og fem minutter før tid sørgede Aron Sigurdarson for, at Tromsø tog sejren.
Mike Jensen begyndte lidt uventet kampen på bænken men ind efter 70 minutters spil, og Rosenborg fører stadig Eliteserien.
- Det er aldrig sjovt at tabe, men det må vi også kunne tåle. Vi var strålende i 30-35 minutter og skal lukke kampen, men da Tromsø udligner, stresser vi, mente Rosenborg-træner Kåre Ingebrigtsen.