- Alle folk har jo lagt en eller anden form for Instagram-story op fra i går, og jeg kan se min telefon er eksploderet.
- Jeg er slet ikke nået til at se, hvad der er i indbakken.
Sådan siger den danske KI Klaksvik-spiller Jesper Brinck til Ekstra Bladet, efter han og holdkammeraterne savede Dynamo Tblisi midt over med 6-1 torsdag aften.
- Kampen i sig selv var en fantastisk oplevelse, som man gerne ville have delt med sine fans. Men tænkte 'Nå ja, der er jo corona,' siger han videre med henvisning til, at restriktionerne også gælder på Færøerne.
Mourinho fik udskiftet små mål før kamp i Europa League
Romerlys og fællessang
Desuden blev kampen spillet i Thorshavn, da Klaksvigs eget stadion ikke er godkendt af UEFA.
- Men da vi kommer ind omklædningsrummet, får vi at vide, at når vi kommer tilbage til Klaksvik, så står jeres fans klar på stadion. Så tænkte jeg, 'okay, måske kommer der 50 fans, der vil sige hej.'
- Da bussen så triller ind i byen, kan vi se, at der holder i biler i lange baner, folk står med romerlys, og på stadion synger de den ene sang efter den anden, mens hele den ene langside er fyldt op, siger Jesper Brinck.
- Det var virkelig rart at kunne dele den her oplevelse med vores fans, der normalt er rigtig, rigtig gode. Jeg tror, at der er nogen af dem, der tager til Irland, selv om de ikke kan komme ind, griner han og ser frem mod næste uges afgørende kamp mod Dundalk i Irland.
Storroser Wilczek: - Fantastisk!
Bryghuset kom med øl
Allerede inden de kom til Klaksvik, havde spillerne dog fået en lille hilsen fra hjembyen.
- Vi fik det lokale bryghus i Klaksvkg til at køre øl ned til os i Thorshavn. Det er alligevel en times kørsel for bare at komme med øl til os.
- Sådan nogle ting kan man, når man har et lokalt bryghus.
Skriver historie
Aldrig nogensinde er et færøsk hold nået så langt. 6-1 er ligeledes den største sejr for et færøsk hold i europæisk sammenhæng. KI Klaksvik er nu kun en sejr fra at havne i Europa Leagues gruppespil. En sejr i Irland over det dobbelte mesterhold, Dundalk, og den er hjemme.
- Det er jo helt fantastisk stort, når man tænker på, hvad Færøerne er for et sted. Her er jo bare 55.000 mennesker. Vi ser meget frem til næste uge. Alle vores ligakampe er flyttet, så vi ikke har andet at fokusere på.
- Umiddelbart vurderer vi, at vi har en chance uden helt at have styr på, hvor vores modstander står styrkemæssigt. Det her resultat giver et lille håb, siger Jesper Brinck
Torsdag klokken 20.30 bliver det afgjort, om det er Dundalk eller KI Klaksvik, der går videre til gruppespillet.