Danskergale belgiere køber atter dansk

Zulte Waregem lander danskertrio med Brian Hamalainen-aftale

Brian Hamalainen scorede mål i de to sidste kampe han spillede for Lyngby - inden skiftet til Belgien (Foto: Ernst van Norde)
Brian Hamalainen scorede mål i de to sidste kampe han spillede for Lyngby - inden skiftet til Belgien (Foto: Ernst van Norde)

De er ved at være klar med feltet til næste udgave af Vild med Dans...k i den belgiske liga.

Og Zulte Waregem lever op til sit ry som de mest danskergale af samtlige klubber i Pro League.

I vinter snuppede de AaB's Henrik Dalsgaard. I sidste uge fulgte Lukas Lerager, Viborg så.

Den duo bliver nu til en trio. Ifølge Ekstra Bladets kontakter i Belgien er backen Brian Hamalainen på nippet til at skrive under på en aftale i danskerklubben.

Se også: Succes-historien: Her hitter danske fodboldspillere

Brian Hamalainen huskes i Lyngby stadig som spilleren, der scorede to afgørende mål i de to sidste runder foråret 2011, som endte med at sikre Lyngby overlevelse i Superligaen på bekostning af Randers FC og Esbjerg.

Efter de to scoringer smuttede han til Belgien, hvor han havde en yderst succesfuld sæson i netop Zulte Waregem, inden han blev hentet til Racing Genk for otte mio. kr.

Tiden i Genk har været plaget af skader, men i løbet af foråret har danskeren atter fundet stilen, og den 27-årige Hamalainen vender nu transferfrit retur til den danskergale klub, hvor det belgiske ophold startede.

Spørgsmålet er så om belgierne har nok danskere... eller de har zult efter mere?

Se også: Hamalainen skifter til Genk

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere